Af - 01/02-16 15:08; Opdateret: 01/02-16 16:19

Vildt populær Facebook-konkurrence: Her er tegnene på, at den er falskVildt populær Facebook-konkurrence: Her er tegnene på, at den er falsk

Facebook-siden 'Møbelhuset Nordsjælland' udlovede i weekenden en Arne Jacobsen lænestol. Nu er hjemmesiden lukket ned.

Bildstrecke im Grossformat »
Mandag formiddag blev Facebook-siden 'Møbelkæden Nordsjælland' lukket ned. Klik dig videre for at få seks værktøjer til, hvordan du en anden gang kan tjekke, om en Facebook-konkurrence er falsk. - Brug din sunde fornuft. Hvis præmien er for god til at være sand, er den det også. Hvis præmiens værdi er højere end 10.000, og ikke er udloddet af et stort, velrenommeret firma, bør du væreskeptisk, siger online-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen, der er direktør for IT-firmaet anytech365. Har firmaet bag Facebook-konkurrencen overhovedet en hjemmeside? Hvis ikke, kan du i følge Janus R. Nielsen næsten være sikker på, at konkurrencen er falsk. Hvis domænenavnet er ender med andet end '.dk' eller '.com', bør du i følge Janus R. Nielsen, være skeptisk. - Hvis hjemmesidens domænenavn (URL-kode) henviser til noget andet, end det firmaet i følge konkurrencen eller Facebook-siden handler med, kan du næsten være sikker på, at det er fup og svindel, siger Janus R. Nielsen. Står hjemmesidens tekst på dansk, bør du tjekke, om indholdet er skrevet "på rigtig dansk" eller blot er oversat med tjenester som for eksempel Google Translate. Slå firmaet bag konkurrencen op på Trustpilot. Her vil du typisk opleve, at firmaet allerede er blevet vurderet enten negativt eller positivt af flere brugere. En konkurrence om en MacBook Air gik for nogle uger siden amok på Facebook. På få timer havde opslaget fået over 33.000 likes, 37.000 kommenterer, og det blev delt mere end 4.500 gange. Men konkurrencen viste sig at være falsk. Her fortæller bagmanden, hvorfor han satte en falsk konkurrence i gang.

Klik dig gennem galleriet og få tips til, hvordan du spotter, at en Facebook-konkurrence er falsk.

To Justin Bieber-billetter og en Macbook Air-computer. Det har de seneste uger været kostbare ting på højkant i flere Facebook-konkurrencer. Konkurrencer, der alle har vist sig at være falske.

I weekenden blev en langt større præmie sat på spil. Facebook-siden 'Møbelhuset Nordsjælland' var eftersigende den glade giver af den ikoniske lænestol 'Ægget',
designet af Arne Jacobsen.

Lænestolen har i følge siden en værdi af 94.000 kroner, og det var en så stor præmie, at opslaget blev delt over 32.000 gange og liket mere end 36.000 gange på Facebook.

- Når præmieren ser ud til at være for god til at være sand, så er den det nok. Denne konkurrencen centrerer sig om en stol til en så høj værdi, og firmaet bag konkurrencen kender man ikke. Konkurrencer som disse er som oftest falske, lyder vurderingen fra online-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen, der er direktør for IT-firmaet anytech365.

I formiddags blev Facebook-siden slettet. Det er endnu et tegn på, at konkurrencen er falsk.

- De falske konkurrencer går ud på at få en masse likes og shares på ens Facebook-side. Likes og shares, der betyder, at firmaets næste opslag på siden vil komme ud til flere. Derfor giver det ingen mening, hvis firmaet selv har lukket Facebook-siden ned, siger Janus R. Nielsen.

Han vurderer derfor, at det er Facebook, der står bag lukningen af siden. En vurdering, som metroxpress forsøger at få bekræftet af Facebook.


Men der er også andre tegn på, at konkurrencen er falsk.

'Møbelhuset Nordsjælland' har ingen hjemmeside, og i CVR-registeret, en database over danske virksomheder, eksisterer der ikke noget firma ved navn ’Møbelhuset Nordsjælland’.

Det er heller ikke kun møbler, som 'Møbelhuset Nordsjælland' udlover som præmier i deres konkurrencer. Inden Facebook-siden blev lukket, nåede 'Møbelhuset Nordsjælland' at sætte endnu en konkurrence i verden på Facebook, og denne gang kunne du blive den heldige ejer af en Nespresso-maskine til 5000 kroner.

Med konkurrencen følger et link til siden 'Udvalgte-vinder.com', hvor du kan deltage mod at give tilladelse til, at firmaet må sende dig ’relevante tilbud’ via telefon, email, sms og/eller post.

Janus R. Nielsen oplyser, at siden 'Udvalgte-vinder.com' ligger på en tysk server, og at firmaet har fået en samlet bedømmelse på 3,1 på Trustpilot, hvor brugere vurderer firmaer fra en skala på 1-10. 3,1 er i følge Janus R. Nielsen en "vildt dårlig" bedømmelse. Kommentarerne er heller ikke positive.

"FUP FUP FUP" står der i en ud af de mange anmeldelser af firmaet, som kun har resulteret i den minimale karakter, 1 stjerne.

Metroxpress har forgæves forsøgt at kontakte den tyske ejer af hjemmesiden 'Udvalgte-vinder.com' på det telefonnummer, der er opgivet, når man sørger oplysninger om hjemmesidens registrering.


LÆS OGSÅ: TV: Snød tusindvis af danske Bieber-fans: Derfor gjorde jeg det

LÆS OGSÅ: Ny fup-konkurrence snyder tusindvis af danskere

LÆS OGSÅ: Bagmænd bag Facebook-konkurrencer sælger dig videre

LÆS OGSÅ: Pas på: Fupfirmaer går på rov på nettet

LÆS OGSÅ: Skummel phishing-mail fra 'Facebook' i omløb

LÆS OGSÅ: Anklager: Fup med leasingkontrakter for 375 millioner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress