Af - 10/05-16 17:48

Det tænker din chef om dine shortsDet tænker din chef om dine shorts

Mange ansatte i danske virksomheder må i disse dage leve med svedperler på panden, for flere virksomheder tillader ikke medarbejderne at gå i shorts.

Bildstrecke im Grossformat »
Ulrik Jørgensen, pressechef hos Deloitte, forklarer, at hvis en medarbejder tropper op i shorts, vil der ikke være nogen, som beder ham om at skifte tøj, men: - De bebrejdende blikke vil tale for sig selv, siger han til metroxpress. I Deloitte må medarbejderne ikke gå på arbejde i shorts, t-shirt eller sandaler. Iben Posniak forestiller sig, at en dresscode typisk vil have til formål at 'højne' niveauet på arbejdspladsen. Hun ved dog fra egen erfaring, at det modsatte også er tilfældet: Hun har engang arbejdet som forsker, og her ville der blive set helt underligt på hende, hvis hun mødte op i pænt tøj. Er man medarbejder i Deloitte og helt syg for at gå med shorts til hverdag, kan det være en idé at være på arbejde i sommerferien. Ulrik Jørgensen fortæller nemlig, at det nok ville blive betragtet som i orden at vise knæ og skinneben i sommerferien, hvor bestanddelen af kolleger og kunder er lav. Også de medarbejdere, der ikke har daglig kundekontakt, skal gå i lange bukser hos Deloitte. Mødelokalerne er nemlig inddelt i glas, og dét - kombineret med åbne kontorlandskaber - betyder, at kunderne har mulighed for at se medarbejderne i firmaet, selvom de ikke har aftaler med dem. - Man vil gerne sende et signal om, at man tager sine kunder alvorligt og arbejder alvorligt, siger pressechef i Deloitte Ulrik Jørgensen. - Kunderne kommer også altid i pænt tøj, og vi vil gerne spejle vores kunder. Når de kommer med seriøse problemer og skal have en seriøs rådgivning, skal vi ligne personer, der kan give dem den rette rådgivning, siger pressechefen i Deloitte. - Dresscoden er en del af det, man accepterer, når man tager et job, siger Iben Posniak, som er HR- og ledelseskonsulent i Dansk Erhverv til metroxpress. - At have regler for dresscode handler ikke om at være ubehagelig overfor medarbejderne, men om at møde kunderne på en behagelig måde, siger Iben Posniak. Det er især de virksomheder, der har kunde- eller medlemskontakt, som formulerer en dresscode, fortæller hun. - Jeg tror, de fleste advokater går rundt i en form for jakkesæt, fordi der er sagte og usagte regler omkring det, siger Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforening, der beskæftiger sig med ansættelsesret.

Behørede ben og nøgne knæ. Det er langt fra i alle, danske virksomheder, det er tilladt at medarbejderne går i shorts.

Vejret i Danmark er for tiden helt fantastisk, og sådan har det været i flere dage. Temperaturerne har nået højder, der nok mest af alt giver folk lyst til at hoppe i shorts og sende de lange bukser på ferie.

Men det er langt fra alle arbejdspladser, som tillader medarbejderne at vise nøgne knæ og skinneben.

- Hos os er det en uskreven regel, at vi ikke har shorts på. Vi har kunder i huset hver dag, og vi vil gerne signalere seriøsitet og fremstå professionelle, siger Ulrik Jørgensen, der er pressechef i revions- og rådgivningsvirksomhedenen Deloitte.

Han mener, at shorts signalerer ferie, hygge, og udendørsaktiviteter.

Interesserer du dig for arbejdsmiljø og arbejdsforhold, og vil du opdateres med artikler om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

- Det er signalforvirringen, man er bange for: Det er mærkeligt at sidde med fagligt tunge emner og samtidig ligne en, der er på vej på 'bryggen' (Islandsbrygge, red.), siger Ulrik Jørgensen til metroxpress.

Han indrømmer dog gerne, at det kan være svært at trække i de seriøse bukser, når det gode sommervejr banker på.

LÆS OGSÅ: Gode kolleger giver den største arbejdsglæde

Også hos TV 2 er der regler for, at værter og reportere ikke tropper op i shorts, hvis de skal på skærmen, fortæller Michael Hansen, der er redaktør hos TV 2 kommunikation. Resten af medarbejderne kan roligt iklæde sig i de korte bukser.

- Det ligger i ledelsesretten, at man kan bestemme, hvordan medarbejderne skal gå klædt til en vis grad. Rigtig, rigtig mange virksomheder har en dresscode, og jeg mener, det er godt, for så ved de hvilke forventninger, de skal leve op til, siger Iben Posniak, som er HR- og ledelseskonsulent i Dansk Erhverv til metroxpress.

Hun forklarer, at medarbejdernes dresscode er vigtig, fordi det er en måde at skabe tillid og troværdighed på som organisation. Eksempelvis nævner hun, at man ville finde det mærkeligt, hvis overlægen kom i shorts.

Hun bakkes op af Flemming Dreesen, der er ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Som ansat har man pligt til at passe ind i det billede, som klienterne forventer, siger han og tilføjer:

De fleste folk føler sig trygge ved en mand i lange bukser, og som virksomhed er man nødt til at respondere på omverden.

Men det er dog ikke alle, der accepterer virksomhedernes dresscode:

- En kommunalansat gik engang til ligebehandlingsnævnet, fordi han insisterede på at kunne gå i korte bukser på arbejdspladsen, nu hvor kvinderne kunne gå i nederdel, fortæller Flemming Dreesen, der er ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening – hvor det heller ikke er kutyme, at man går i korte bukser.

LÆS OGSÅ: 200.000 danskere brænder inde med ferie - er det dig?

LÆS OGSÅ: Verdens fedeste feriejob? Flyselskab søger unge Snapchattere

LÆS OGSÅ: LISTE: Her er verdens 10 bedste og 10 værste job i 2016

LÆS OGSÅ: Her er topchefen, der vil have mindst muligt i løn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress