Af - 19/10-15 10:00

Mads gik fra fast job med 40.000 kroner i månedsløn for at få verdenen til at deleMads gik fra fast job med 40.000 kroner i månedsløn for at få verdenen til at dele

Tre danske drenge i 20'erne har sagt deres godt betalte job op for at satse på deleøkonomi. Deres mål er at blive større end Airbnb!

Bildstrecke im Grossformat »
- 25-årige Nicklas Peistrup (til ventre). Han sagde sit job på som it-programmeringschef og er nu programmøren bag Yooowe, samt en af de tre stiftere af firmaet. - Mads Friis (til højre) er 27 år og har læst HA Psyk. og er uddannet Cand.Merc i Strategi, Organisation og Ledelse fra Copenhagen Business School med et semester på Harvard University. - 23-årige Silas Moestrup Pedersen (kan ses på næste billede). Har sagt sit job op i Dong. Drengene kender hinanden gennem studierne, og så har de trænet crossfit sammen. Sporten skulle vise sig at være et samlingspunkt, de nu prøver at leve af. Nicklas Peistrup store passion er klatring, snowboard og kitesurfing. Silas Moestrup Pedersen surfer og dykker, mens Mads Friis elsker alle former for board-sport her i blandt: traditionel surfing, kitesurfing, SUP, wakeboarding, snowboarding og longboarding. På billedet ses den tredje mand bag firmaet: Silas Moestrup Pedersen. - Det koster typisk 20 dollars – 130 kroner – at leje et par ski for en dag. - Snowboards koster mellem 10-20 dollars – 65-130 kroner – at leje for en dag. - Surfboards koster helt ned til seks dollars – 39 kroner – men typisk mellem 10-20 dollars – 65-130 kroner for en time. Mads Friis fortæller, at du i Australske udlejningssteder typisk skal punge ud med 45 dollars – 293 kroner - for at leje et surfboard i tre timer. (På billedet ses Mads Friis til venstre og Nicklas Peistrup til venstre) 19. juni vand drengenes virksomhed den danske konkurrence Venture Cup blandt 133 hold, hvilket indkasserede dem 200.000 kroner. Det betød, at drengene 18. september fik muligheden for at kæmpe om titlen som verdens bedste universitets start-up i World Cup, hvor YoooWe placerede sig blandt de fire bedste ud af 50 start-up teams. Drengenes projekt har yderligere fået 380.000 kroner, doneret af Innovationsfonden gennem InnoBooster. InnoBooster er et koncept, hvor små og mellemstore virksomheder kan få tilskud til at gennemføre projekter med perspektiv i, uden Innovationsfonden får del i firmaet. Mads Friis fortæller, at statistikker siger, at der er 150 millioner mennesker på verdensplan, der dyrker surfing og ski. Hvis man også tæller alle de mennesker med, som gerne vil og har prøvet det et par gange, er tallet, ifølge Mads Friis, 400-500 millioner. Drengenes forbillede-virksomhed er Airbnb, der har over én million brugere på verdensplan. Ambitionen er, at YoooWe inden for fem år har over én million brugere. - Vi har et globalt reach. Hvis det her skal fungere rigtig godt, skal forretningen fungere i hele verdenen. Danmark er ikke et stort nok marked for privatudlejning af ski- og surfudstyr, siger Mads Friis. (På billedet ses Silas Moestrup Pedersen til venstre og Mads Friis til højre) 1. november tager drengene til Los Angeles for at få feedback fra brugerne. - Helt simpelt vil vi tage ud på universiteterne til nogen af de 400.000 studerende i Californien med et beachflag og få folk skrevet op og høre deres mening. Vi tager også ud på strandene, siger Mads Friis. - Det gode ved det her firma er også, at du kan leje noget af det udstyr, som du ikke kan leje gennem de etablerede udlejningsshops. Noget udstyr kan ikke lejes fra butikkerne, men nogle af de private vil måske gerne leje ud, siger Mads Friis. - Vores firma betyder også, at folk, der måske ikke har råd til at købe ski, nu kan få råd, fordi de kan få finansieret deres køb ved at leje udstyret ud, siger Mads Friis. (På billedet: Mads Friis)

Drengene bag verdens største online surf- og ski udlejningsplatform drømmer om at blive større end Airbnb. Læs her hvornår de regner med, at det sker, og hvilke tanker de gør sig om at starte et firma, der muliggør, at private kan leje udstyr af andre.

Vi deler vores hjem med andre gennem Airbnb, vi udlejer frie pladser på vores køretur gennem GoMore, og nu kan du også leje andre folks surfbords og skiudstyr.

Det har tre danske drenge i 20'erne sørget for. De står bag firmaet YoooWe. De har sagt deres godt betalte fuldtidsjobs op for at forfølge drømmen om at lave verdens største og første udlejningsportal for sportsudstyr.

- Det er en lille smule skræmmende. Jeg elskede det, jeg lavede på mit arbejde, men det her var for stor en drøm. Og det er en fed følelse at gå 100 procent ind i noget, man tror på, siger den ene medejer, 27-årige Mads Friis.

Kan du godt lide at læse om deleøkonomi og/eller iværksætteri? Så like MX PENGE på Facebook.

I juni sagde han sit job hos Deloitte Consulting op og vinkede dermed farvel til en fuldtidsløn på 40.000 kroner om måneden. Mads Friis forudser, at han i det næste år "kun" vil kunne hæve en månedsløn på 16.000 kroner i firmaet. Men det beløb regner han med hurtigt vil vokse.

Alene i oktober har drengenes globale portal fået 500 nye brugere, og i alt er der oprettet mere end 600 annoncer af brugere fordelt på 26 lande, siden betaversionen af drengenes portal stod klar i april.

For hver handel, der bliver gennemført, hæver de tre iværksættere 10 procent af beløbet. Og antallet af handler stiger måned for måned.

LÆS OGSÅ: Få bil næsten gratis: Ny leasing-finte er ekstrem populær

Den stigende interesse for drengenes virksomhed overrasker ikke ekspert i deleøkonomi Claus Skytte:

- Kulturen for deleøkonomi er først lige begyndt, og vi har næsten ikke set noget endnu. Vi er på samme sted, som da man i starten af 90'erne spurgte sig selv, om internettet virkelig ville blive til noget, siger Claus Skytte, der har skrevet deleøkonomibogen 'Skal vi dele?'.

LÆS OGSÅ: De fleste andelsforeninger tillader ikke udlejning gennem Airbnb

I dag kan verdenen ikke undvære internettet, og snart kan verdenen heller ikke, ifølge Claus Skytte, undvære deleøkonomi.

- Lige nu er det ikke lettere at bruge deleøkonomi end at købe nyt. Det var heller ikke lettere at gå på internettet i 1991. Men det bliver både lettere og billigere at dele dine fysiske ting med andre i fremtiden, siger han.

LÆS OGSÅ: Iværksættere starter Airbnb for både

LÆS OGSÅ: Mark lejede sit hus ud på Airbnb og fik sit livs chok, da han kom hjem

LÆS OGSÅ: Iværksætterlysten slår Danmarksrekord

LÆS OGSÅ: Iværksætter sælger efterårsblade og sne online

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress