03/12-15 13:06

Tidligere direktør i Tønder Bank får bøde på 25.000Tidligere direktør i Tønder Bank får bøde på 25.000

Tønder Bank gik konkurs i 2012. Nu er den tidligere bankdirektør blevet idømt bødestraf.

storybild

(Billede: Dalhoff Casper)

Den krakkede Tønder Banks tidligere direktør Mogens Mortensen er torsdag blevet idømt en bøde på 25.000 kroner af Retten i Sønderborg. Han skal desuden betale sagens omkostninger.

Den tidligere bankdirektør er ifølge Jydske Vestkysten dømt efter anklageskriftet bortset fra en mindre detalje omkring et af forholdene.

Mogens Mortensen var anklaget for at have forsømt sin pligt til at indberette forhold til Finanstilsynet.

10 lettiske selskaber, som skrantede, var indbyrdes forbundne og udgjorde en så stor del af bankens basiskapital, at direktøren burde have indberettet forholdet til tilsynet.

Tønder Bank, der havde omkring 18.000 kunder, gik konkurs i november 2012. Krakket udløste stor vrede i lokalsamfundet, og Mogens Mortensen blev afskediget.

I øvrigt fik ledelsen kritik af bankernes organisation, Finansrådet. Direktør Jørgen Horwitz var ikke til at misforstå:

- Det synes at være et uskønt forløb og giver umiddelbart indtryk af et alvorligt ledelsessvigt, udtalte han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress