Af - 11/12-15 11:16; Opdateret: 11/12-15 11:43

Nu kan du handle i Bilka om nattenNu kan du handle i Bilka om natten

Det døgnåbne samfund griber om sig. Bilka åbner nu sin første døgnåbne butik, og Netto udvider antallet af 24-timers butikker.

Bildstrecke im Grossformat »

Servicemedarbejdere i supermarkeder raser ud med memes.

Dansk Supermarked Group, der driver Bilka, Netto og Føtex, skruer nu op konkurrencen om kunderne ved at øge antallet af døgnåbne butikker. Fra og med i dag holder Bilka One Stop i Field’s døgnåbent.

- Vi vil gerne imødekomme de kunder, som har behov for at handle på skæve tider af døgnet, og på baggrund af de erfaringer, som Netto har fået fra deres døgnåbne butikker, så undersøger vi nu, om det ikke også kan fungere i Bilka i Field’s, siger Bilkas direktør, Mark Nielsen i en pressemeddelelse og tilføjer:

LÆS OGSÅ: DNA-spray skræmmer røvere væk fra Netto og Fakta

- I de fleste udenlandske storbyer er det muligt at købe ind på alle tider af døgnet, og København bør ikke være nogen undtagelse. Vi er sikre på, at mange vil sætte pris på at kunne handle, når det passer dem bedst.

Det er ikke kun omsætning, der får Bilka til at forsøge sig med døgnåbent, for det kræver ressourcer og hænder at lukke en stor forretning ned hver aften og starte op igen hver morgen.

LÆS OGSÅ: Netto har store planer i Aarhus: Vil åbne fire nye butikker

- Ved at holde butikken i gang kan vi udnytte tiden til at løse opgaver, som er svære at nå, når der er tryk på. En del af de opgaver, som morgenholdet normalt vil kaste sig over, når de møder ind, kan være færdige, når de kommer. Det vil frigive flere ressourcer til de timer, hvor der er flest kunder, forklarer Mark Nielsen.

Bilka har ansat faste vagter i varehuset om natten.

LÆS OGSÅ: Bilka får kritik: 'Rengørings-legetøj er ikke kun til piger'

Kunderne skal dog være opmærksomme på, at der ikke er døgnåbent i Bilka i juledagene. Bilka One Stop i Field’s lukker ved midnat den 23. december og holder først døgnåbent igen fra 27. december kokken 08.00.

Netto-kæden har netop udvidet med yderligere en døgnåben butik, da kæden i går åbnede en helt ny 24-timers butik på Frederiksberg. Derudover bliver Netto på Tårnby Torv i Kastrup en døgnbutik fra 2. januar 2016.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress