Af - 18/03-15 19:55; Opdateret: 18/03-15 20:15

28-årige Zander er drinkskonge og workaholic28-årige Zander er drinkskonge og workaholic

Det går ikke så ringe endda for DrinksMeister-medejer Zander L. Hansen, som startede karrieren i et bowlingcenter i Sønderjylland.

storybild

28-årige Zander L. Hansen har mixet flere cocktails end de fleste. Som 17-årig debuterede han som bartender bag baren i et bowlingcenter. I dag står han i spidsen for en succesfuld bar- og cocktailforretning. (Billede: PR-foto)

Som 17-årig jonglerede han med flasker bag baren i Bowl'N'Fun i Haderslev. I dag jonglerer 28-årige Zander L. Hansen med seks-cifrede leverandøraftaler, et kæmpe varelager og laver drinks- og barcatering for store virksomheder og organisationer.

LÆS OGSÅ: 27-årige Andreas scorer millioner på slanger - og gær

Kundekredsen i DrinksMeister Aps, som Zander ejer sammen med Bo Tranberg, tæller blandt andre den amerikanske ambassadør i Danmark, som fik leveret drinks og bartendere af Zander og co. til sin Oscar-fest for en lille måned siden.

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet, så like MX PENGE her

Sidste år ramte DrinksMeister en omsætning på 10-12 millioner kroner. Men lad os skrue tiden lidt tilbage: For Zander startede det hele for 12 år siden, da han så en bartender brillere bag baren i Bowl'N'Fun i Haderslev.

- Det var fedt, syntes jeg. Og hernede betyder det ikke så meget, om man er 18 år, når man serverer alkohol. Så jeg fik job i baren som 17-årig, griner han.

LÆS OGSÅ: Fupmagere kan boltre sig på crowdfunding-sider

Derfra gik turen videre over baren på et lokalt diskotek og efter gymnasiet til barer i Sunny Beach, Skotland og Østrig. Efter sabbatårene startede han på International Buisness Communication på SDU, men det var formandsposten i SDU's festudvalg, der satte gang i DrinksMeister.

Bo Tranberg var nemlig også medlem af festudvalget og var begyndt at blogge om drinks. De slog pjalterne sammen, og derfra har det været benhårdt arbejde med arbejdsuger på 60-70 timer.

LÆS OGSÅ: Droppede ud af 2.g: Nu har 17-årige Frederik eget firma

- Vi har været ved at knække nakken flere gange. Men nu kan vi, at vores koncept virker. Det er nu, det begynder at blive sjovt, og vi satser på at være tilstede i det meste af Europa i løber af tre-fire år, siger Zander, der er stolt af måden, firmaet er vokset på:

- Vi har ikke lånt en krone i banken. Vi har købt og solgt og geninvesteret fortjenesten. Det er jysk købmandskab, der har bragt os til, hvor vi er i dag.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress