Af Ritzau - 24/08-16 20:27

USA går i flæsket på EU i lyset af milliardbod til AppleUSA går i flæsket på EU i lyset af milliardbod til Apple

Finansministeriet i USA er gået ind på Apples side i tvisten med EU. Der trues med konsekvenser ved dom.

storybild

USA's finansministerium går i flæsket på EU efter Apple er anklager for skatteunddragelse. (Billede: Free/Colourbox)

Det amerikanske finansministerium er gået ind med et stærkt angreb på EU. Det sker, efter at EU har lagt op til milliardbøder til det amerikanske elektronikfirma Apple.

EU har anklaget Apple for at unddrage sig skat ved at bruge såkaldt transferpricing. Her flytter selskaber rundt på overskud for at mindske deres skattebetaling.

Apple har en skatteaftale med Irland, hvor Apple har sine europæiske aktiviteter, men EU mener, den strider imod reglerne.

Nu anklager det amerikanske finansministerium EU for at forsøge at agere skattevagthund uden for de normale konventioner. Det fordi EU ifølge USA bruger en ny metode i tilgangen til, hvad der er lovligt.

- I mere end to årtier har USA arbejdet tæt med det internationale samfund for at finde en fælles løsning på problemet.

- I 2014 sagde EU-Kommissionen, at nogle aftaler i medlemsstater stred mod EU's lov mod statsstøtte. Denne tilgang vil, hvis den fortsætter, have alvorlige konsekvenser for USA, den amerikanske regering og amerikanske selskaber, skriver det amerikanske finansministerium i et såkaldt white paper om udviklingen.

Lige efter skriver ministeriet, at kommissionens tilgang vil "underminere den multilaterale fremgang, der er sket for at reducere skatteunddragelse".

Ud over Apple er Starbucks, Fiat og Amazon nævnt i rapporten. De er også alle ved at blive undersøgt.

Det får det amerikanske finansministerium til at skrive, at undersøgelserne virker til "at være rettet mod amerikanske selskaber i en uproportionel grad".

Apples skatteaftale med Irland gør, at selskabet i landet ifølge Financial Times slipper med at betale to procent i skat af sit overskud.

- Finansministeriet fortsætter med at overveje potentielle modsvar, hvis EU-Kommissionen fortsætter sin nuværende kurs, skriver rapporten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress