27/10-15 09:22; Opdateret: 28/10-15 10:07

Fotovognsalamer er ulovlige - men det 'glemmer' din forhandler at oplyseFotovognsalamer er ulovlige - men det 'glemmer' din forhandler at oplyse

Fartmåling. Danske webshops undlader at oplyse købere af dyre fotovognssensorer om, at de er ulovlige at bruge på danske veje.

storybild

Det er ulovligt at installere en fotovognsalarm i sin bil. (Billede: polfoto/arkiv)

Det kan måske være fristende at udstyre sin bil med en sensor, der i god tid før mødet med en af politiets mange fotovogne giver et advarende bip - især i denne denne uge, hvor politiet kører en landsdækkende fartkampagne.

Men det må man ikke. Det er godt nok ikke ulovligt at sælge eller købe en fotovognssensor, men det er ulovligt og straffes med bøde at anvende den på danske veje.

LÆS OGSÅ: Politiets svar til kritikere går viralt: Derfor er der så meget fartkontrol

Den temmelig væsentlige oplysning fremgår imidlertid ikke på de danskdrevne webshops Radardetektor.dk og Fotovognalarm.com, der sælger sådanne - som man altså ikke lovligt kan bruge til noget - sensorer for 395 – 2.195 kroner.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her


Forbrugerombudsmanden oplyser til metroxpress, at 'det bør fremgå skriftligt på en webshop, hvis produktet ikke lovligt kan anvendes til det tiltænkte formål'.

Indehaver af Radardetektor.dk Tobias Henningsen gør det stik modsatte. Han skriver på webshoppen, at 'detektorerne (er, red.) godkendt af politiet i Danmark', selv om det af en bekendtgørelse fra 1998 klart fremgår, at det er ulovligt.

LÆS OGSÅ: Trods rådden kørsel: Ghettoer slipper for fotovogne

Tobias Henningsen siger, at han i mails fra Østyllands- og Fyns Politi er blevet oplyst om, at sensorerne er lovlige. Han indrømmer, at han godt ved, at loven siger noget andet, men siger:

- Jeg henholder mig til svaret fra de to politikredse. Så længe jeg ikke får andet at vide af politiet, har jeg tænkt mig at fortsætte på samme måde.

Tobias Henningsen nægter over for metroxpress at oplyse navnene på de betjente, han angiveligt har mailet med. Tobias Henningsen har sendt indholdet af de to mails til metroxpress, ikke selve mailen med afsenderadresse og afsendingstidspunkt.

LÆS OGSÅ: Så få ulykker sker der på østjysk politis bødevej nummer 1

I udklippet fra mailen fra Østjyllands Politi Færdselspolitiet Vejteknisk kontor (medarbejderenes navn er slettet af Tobias Henningsen), som Tobias Henningsen angiver at have modtaget den 21. marks 2014, står der:

'Der er ikke nogen lovgivning der forbyder, at man har et sådant apparat installeret i sin bil og bruger det til advarsel om en fotovogn på vejen. Der er heller ikke nogen lovgivning, der forbyder salg af et sådant apparat.'

Og i udklippet fra mailen fra Fyns Politi, Færdselsafdelingen Operativ sekktion, som Tobias Henningsen angiver at have modtaget den 21. oktober 2013, står der:

'Umiddelbart mener vi ikke der er lovgivning, der gør det ulovligt at montere sådan et apparat, hvis blot det giver lyd eller advarselsblink til føreren. Afhængig af, hvor man monterer den i forruden kan det være ulovligt, idet der ikke må placeres genstande der hindrer førerens udsyn.'

Metroxpress har bedt Østjyllands Politi og Fyns Politi undersøge, hvordan det kan være, at medarbejdere ved de to politikredse angiveligt har sendt mails til Tobias Henningsen, som er i strid med bekendtgørelsen fr 1998 godkender brugen af fotovogsnsensorer på danske vej.

Metroxpress har endnu ikke fået svar fra de to politikredse.

Ejeren af Fotovognalarm.com har efter metroxpress' henvendelse gjort det klart på webshoppen, at udstyret er ulovligt at bruge på danske veje.


LÆS OGSÅ: Nye tal afslører: Her blitzer politiet mest

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress