01/02-16 13:41; Opdateret: 01/02-16 18:46

Prisportalen Mybanker gav ikke fuldt overblik over lånPrisportalen Mybanker gav ikke fuldt overblik over lån

Forbrugerombudsmanden kritiserer, at prisportalen Mybanker ikke informerede om aftale med låneudbydere.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Har man benyttet sig af hjemmesiden Mybanker, hvor man kan sammenligne låneudbyderes tilbud, har man måske ikke fået så fuldt et overblik, som man kunne regne med.

Forbrugerombudsmanden har kastet et kritisk blik på prisportalen. Hun kritiserer, at brugerne ikke har fået information om, at ikke alle låneudbyders tilbud vises, hvis ikke man er logget ind på hjemmesiden.

I stedet har brugerne kun fået vist de låneudbyderes tilbud, som Mybanker har samarbejdsaftaler med og modtager penge fra.

- Så er det ikke gennemsigtigt for os forbrugere, hvorfor vi får vist de kreditaftaler, som vi gør.

- Det er muligt, at de kreditaftaler vi får vist, når man søger på hjemmesiden, er nogle rigtig gode tilbud. Men man skal vide, at det også kunne være, at der var andre gode tilbud, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til Ritzau.

Mybanker slår sig op på, at brugerne kan finde ud af, hvor meget de eksempelvis kan spare ved at skifte bank.

Men de beregninger kritiserer forbrugerombudsmanden også, fordi de ikke har givet brugeren overblik over, hvad det samlet set koster at optage lånene.

Ombudsmanden henholder sig til markedsføringsloven, hvor der blandt andet står, at forbrugeren skal oplyses om, hvor meget man samlet skal betale tilbage ved et lånetilbud.

Det har Mybanker dog ikke gjort indtil nu.

Samtidig har virksomheden heller ikke oplyst, hvad de samlede kreditomkostninger løber op i - altså hvad den samlede pris vil være for lånet.

Mybanker tog fredag i sidste uge konsekvensen af forbrugerombudsmandens kritik og rettede oplysningerne på hjemmesiden. Men Mybanker er uenig i den del af dommen, hvor ombudsmanden betegner virksomheden som en "kreditformidler".

- Der mener vi, at forbrugerombudsmanden er helt galt afmarcheret.

- Det svarer til, at man siger, at fordi du kan booke et hotel på hotels.com, så er hotels.com et hotel, siger direktør Morten Westergaard til Ritzau.

Ifølge direktøren kan det have konsekvenser for virksomhedens selvforståelse og den fremtidige tilsynsførelse med virksomheden, at den har fået stemplet som "kreditformidler".

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress