Af - 11/02-16 12:05; Opdateret: 11/02-16 16:05

Hjemmeboende studerende mangler 1.300 kroner om månedenHjemmeboende studerende mangler 1.300 kroner om måneden

Økonomisk afhængighed af forældrene kan fastholde hjemmeboende studerende i et usundt forældre/barn-forhold, siger psykologiprofessor.

Bildstrecke im Grossformat »
- Jeg er selvfølgelig taknemmelig for, at mine forældre hjælper mig økonomisk, for jeg ville ikke kunne klare mig uden. Men jeg synes ikke, det er sjovt. På trods af at jeg har et fritidsarbejde, hvor jeg tjener 2.000 kroner om måneden, er jeg afhængig af mine forældres hjælp. - Mine forældre har ikke råd til at forsørge mig ud over at betale kost og logi, så jeg har valgt at supplere med et SU-lån på 4.600 kroner om måneden. Jeg synes ikke, det er fedt, at jeg er tvunget til at låne penge, men jeg har det sådan, at jeg gerne vil betale selv nu, hvor jeg er voksen. Man kunne godt overveje, om det ikke kunne gøres anderledes, så vi som hjemmeboende ikke er så afhængige af vores forældre eller af et lån. For eksempel ved at sænke prisen på rejsekortet. - Mine SU-penge går til Rejsekort og mad i kantinen. Fester og privatforbrug betaler jeg selv gennem de penge, jeg tjener på mit fritidsjob. Alt andet betaler mine forældre. Det er nødvendigt, hvis jeg skal få det til at hænge sammen. Jeg glæder mig til at flytte i min egen lejlighed, så jeg kan vise over for mig selv, at jeg kan klare mig selv og stå på egne ben. Jeg har svært ved at kalde mig selv for voksen, når jeg bor hjemme og bliver forsørget og får lommepenge. - Set i forhold til mine udeboende studiekammerater, der klarer sig selv, kan jeg da godt tænke, at jeg stadig bare er et barn, der bor hjemme, men det gør ikke, at jeg føler mig mindre selvstændig eller frigjort fra mine forældre. Jeg har det godt med mine forældre. Jeg gør rent en gang om ugen og tjener cirka 2.000 kroner. om måneden. Derudover har jeg haft et sabbatår, hvor jeg har sparet penge op. Pengene forsvinder hurtigt, men jeg har valgt at vente med at søge SU, til jeg er sikker på, at jeg har valgt det rigtige studie.

Selv om hjemmeboende studerende skærer budgettet helt ind til benet og for eksempel kun bruger 200 kroner om måneden på sport og fritid, vil de hver måned komme ud med et minus på over 1.300 kroner på kontoen, selv om mor og far betaler for kost og logi.

Sådan er virkeligheden, efter SU'ens grundsats for hjemmeboende studerende – de såkaldte cafépenge – fra 1. juli sidste år blev skåret ned fra 2.544 til 916 kroner om måneden for de 25 procent af landets studerende, som bor hjemme. Det viser beregninger, som Nordea har lavet for Magisterbladet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Studerende: Færre penge giver dårligere uddannelse

“Hvis ikke det var, fordi mine forældre betalte en masse ting for mig, ville jeg ikke kunne klare det økonomisk. Et Rejsekort koster 600 kroner om måneden, så allerede der er det meste af SU’en brugt op, siger 20-årige Mikkel Patrick Bergstrøm, som studerer kommunikation på 1. semester på Københavns Universitet og bor hos sine forældrene i Tisvilde i Nordsjælland.

Er du interesseret i privatøkonomi, forbrug og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen mener, det er en myte, at hjemmeboendes SU er cafépenge.

- Når man har så lavt et stipendium, vil du uundgåeligt ligge dine forældre økonomisk til last, siger hun.

LÆS OGSÅ: Studerende erkender dalende niveau på uddannelserne

Professor i psykologi Mikael Thastum ved Aarhus Universitet påpeger, at studerendes økonomiske afhængighed af forældrene fastholder dem i et ungdomsliv, hvor de på godt og ondt er knyttet til deres forældre:

- Når man som ung studerende bor hjemme og bliver forsørget af sine forældre, lever man mere på et barns betingelser end på en voksens betingelser.

LÆS OGSÅ: Studerende bliver boende hjemme hos mor og far

Men hjemmeboende studerende skal ikke sætte næsen op efter højere SU, fastslår uddannelses- og forskningssordfører Anni Matthiesen fra regeringspartiet Venstre.

- Vi har ikke noget pengetræ i baghaven. De studerende må få sig et studiejob, tage et studielån eller få hjælp af deres forældre, siger hun.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Magisterbladet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress