Af - 05/01-16 15:26

Jonathan gik ned med stress: - Det er ikke legitimt i branchenJonathan gik ned med stress: - Det er ikke legitimt i branchen

Stress og depression forekommer hyppigere blandt iværksættere end blandt den øvrige del af befolkningen. Iværksætter Jonathan Løw gik ned med stress og oplevede selv tabuet.

Bildstrecke im Grossformat »
- Min depression har givet mig nogle dyre lærepenge. Erfaringer, som jeg ikke ønsker andre skal gennemleve, siger serie-iværksætter Jonathan Løw. Han står derfor frem og taler åbent om, hvordan han som iværksætter oplevede at gå ned med stress. - Når man tør vise sårbarhed, så tør andre også gøre det, siger han. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw - Vi ved godt, at iværksættere er presset, det er ikke nogen hemmelighed. Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, siger Christian Walther Øyrabø, Formand for Dansk Iværksætterforening. Men han kommer alligevel med nogle "løsningsmodeller", da metroxpress spørger mere ind til, hvordan man eventuelt kunne komme problemet til livs. Læs dem på næste side. Formand for Dansk Iværksætterforening giver alligevel nogle bud på, hvordan man kan opløse den kedelige tendens: - Den måde, vi bedst kan komme det her til livs på, er ved give de gode erfaringer videre til hinanden. Rådgive hinanden om, hvordan man får hverdagen til at fungere på en optimal måde. Der er nogle mere effektive måder at arbejde på end andre, siger Christian Walther Øyrabø. På billedet: Christian Walther Øyrabø, formand for Dansk Iværksætterforening - Jeg frygter, at en politiker synes, det er synd og vil komme det til livs med offentlige tiltag, der griber ind i vores frihed, og som ikke nytter, siger Christian Walther Øyrabø, Formand for Dansk Iværksætterforening og tilføjer: - Når man er iværksættere, vil man gerne leve et liv, hvor der ikke er nogle, der skal holde hånden over en. Friheden er, at du kan arbejde røven ud af bukserne. Du kan arbejde dig selv ihjel, hvis du vil. Du kan arbejde alle vågne timer, siger han. Han mener, at hvis man fra politisk side skal gøre noget, skal man sætte skatten ned, så succesen kommer hurtigere. Sådan skal du arbejde i færre år, før du oplever succesen. På billedet: Christian Walther Øyrabø, formand for Dansk Iværksætterforening - Sideløbende med virksomheden, begyndte jeg at iværksætte andre større projekter, og jeg forsøgte også at fundraise til velgørenhed. Jeg havde simpelthen urealistiske forventninger til mig selv, siger Jonathan Løw. I en lang periode arbejdede han fra ni om morgenen til klokken 23 hver dag. - Der var en stor ubalance i min hverdag. Jeg skar alt, hvad jeg holdte af, væk. Hvordan holder man fast i sig selv og sin indre balance, når man fjerner alt andet, der giver mening i ens liv?, siger han. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw - Min oplevelse af depressionen var ikke noget med, at jeg ikke kunne komme op af sengen om morgenen. Jeg opdagede min depression ved, at min krop var helt oppe at køre. Den var nærmest løbet løbsk. Jeg kunne slet ikke slappe af, og mine tanker kørte i ring omkring depressive emner, siger Jonathan Løw. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw I dag er Jonathan Løw på den anden side af depressionen, men dog endnu ikke begyndt at arbejde igen. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw - Vi iværksættere snakker meget om forretning og meget lidt om mennesket. Man spørger kun 'hvordan går det med forretningen' frem for 'hvordan har du det', siger Jonathan Løw. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw. - Man tænker altid, at det er nogle andre, det rammer, siger Jonathan Løw om stressen. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw - Det der sker er, at enkelpersoner, der måske kommer fra en ledighedssituation, og som ikke har kompetencerne, forventes at kunne klare alt. De skal ikke bare finde på et produkt, men også organisere virksomheden, udarbejde en forretningsplan og finansieringsplan, skabe kunder og kende til spillereglerne. Samtidig bakser man måske midtvejs med en mangle tro på sit produkt, og om banken vil give en kredit. Det stresser, og man mister kontrollen, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, fortæller, at mange iværksættere ofte ryger helt ud i stress, fordi der samtidig ikke er nogle til at hjælpe. - Der er kun dig selv. Der er ingen bremser, ingen andre, du kan læne dig op ad og få en selvvaluering. Andre får jo at vide fra kollegaerne 'nu må du lige slappe af'. Særligt midt i en stresset situation er det svært at evaluere dig selv, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw - Det er hårdt arbejde at være iværksætter. Det er en livsstil. Man får fjernet sit sociale sikkerhedsnet. Det er vilkårene. Man bliver nødt til at gøre op med sig selv, hvad ens prioriteter er. Man kommer til at lide afsagn, for man gør et ekstra stkýkke arbejde, som er super belastende menneskeligt, siger Christian Walther Øyrabø, Formand for Dansk Iværksætterforening. På billedet: Iværksætter Jonathan Løw

Hvorfor er der så mange iværksættere, der går ned med stress, og hvad mener Dansk Iværksætterforening, at man kan stille op? Få svaret her.

En telefon, der konstant ringer. Ingen fritid og projekter, der vokser én over hovedet. En dag blev arbejdet for meget for serie-iværksætter Jonathan Løw.

Han gik for et år siden ned med stress, og fik kort tid efter også en depression.

- Jeg var begyndt at drikke energidrikke i stedet for vand, og jeg spiste junkfood, fordi jeg ikke havde tid til at lave mad selv. Jeg tog mig selv i at græde i badet, selvom der ikke som sådan var noget at græde for, siger Jonathan Løw om tiden lige inden, han gik ned med stress.

Han er langt fra den eneste iværksætter, der er gået ned med stress og depression. Flere nyere, udenlandske undersøgelser viser, at iværksættere er hårdere ramt af depression og stress end den øvrige del af befolkningen.

En amerikansk undersøgelse fra april viser, at 30 procent af iværksætterne var i fare for at udvikle depression, mens tilsvarende kun gjaldt syv procent af den øvrige del af befolkningen.

Vi ved fra udlandet, at iværksætteri er det fagområde, der er mest ramt af depression. Det er et nederlag uden lige at blive ramt af stress og depression, fordi du kun kan bebrejde dig selv frem for at give en arbejdsgiver skylden. Derfor er der mange iværksættere, der ikke siger noget om det. Depression og stress er tys-tys i iværksætterbranchen.
Det siger Henning Jørgensen, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning CARMA, Aalborg Universitet.

Jonathan Løw erfarede selv, at der er tale om en tendens, og at den er uudtalt. For nyligt, da han var begyndt at komme til hægterne igen, skrev han to opslag på de sociale medier om hans tilstand, og de opslag affødte intet mindre end 800 personlige henvendelser i privatbeskeder fra alle slags iværksættere, som havde eller havde haft det lige sådan.

- Det var ret overvældende at modtage så mange hundrede beskeder. Omvendt var det også positivt på den måde, at det viste mig, at rigtig mange satte pris på, jeg havde italesat problemstillingen. Det slog mig dog samtidig, hvor mange der bad mig om, at deres besked skulle blive imellem os to, siger Jonathan Løw.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor der er så få fra branchen, der taler åbent om emnet. Han har nemlig selv gjort sig overvejelserne.

- Jeg tænkte en del over, hvordan jeg skulle formulere mit budskab, for stress rammer dig ikke, fordi du er en dårlig iværksætter. Det rammer, fordi du glemmer at passe på dig selv.

Mange af vores nuværende iværksætter-rollemodeller er mænd, der beretter om årevis på luftmaddresser uden megen søvn. Det kan lyde smart, men er hverken sundt eller bæredygtigt i længden. Så jeg prøver egentlig blot at nuancere den fortælling lidt, for der er masser af succes-historier, hvor historien har været en noget anden.
Det siger Jonathan Løw.

Hvorfor lige iværksættere særligt bliver ramt af stress kan du læse sidst i billedegalleriet, som er øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Investorernes bedste råd: Sådan får du succes som iværksætter

LÆS OGSÅ: Hvorfor er de fleste iværksættere mænd?

LÆS OGSÅ: Verdens mindste solcellelader er dansk

LÆS OGSÅ: Unge iværksættere kickstarter nyt computer-krigsspil

LÆS OGSÅ: Gamle gadelamper kaster lys over unge iværksættere

LÆS OGSÅ: TV: To danske teenagepiger tjener formue på at flette fletninger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress