Af - 13/10-16 06:02

Forkælet? Denne ting ødelægger unges hotelopholdForkælet? Denne ting ødelægger unges hotelophold

Ny undersøgelse afslører, hvad der er årsag til vores dårlige hoteloplevelser. Unge er ikke enige med gennemsnittet i, hvad der er hovedårsag til et dårligt ophold.

Bildstrecke im Grossformat »

Kilde: Ny undersøgelse fra Momondo. (Deltagerne har haft mulighed for at vælge flere svar).

En pool, der er for kold, en hård madras eller en dyr minibar. Der er mange ting, der kan skuffe, når vi tager på hotel. Men hvad er hovedårsagen til vores dårlige hoteloplevelser?

Det har en ny, global undersøgelse fra Momondo nu svaret på. Det, der samlet set skuffer mest, er, hvis hotelværelset er beskidt. Det angiver 23 procent. Det næstmest skuffende er en dårlig seng, hvilket 21 procent har svaret.

Men hvis man isolerer de svar, som deltagerne i alderen 18-22 år har givet, er hovedårsagen til en dårlig hoteloplevelse en ganske anden. Her angiver 33 procent, at en dårlig internetforbindelse er skyld i et skuffende hotelophold.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om forbrug, iværksætteri og arbejdsmiljø.

- Vi har med en generation at gøre, som er bange for at gå glip af noget. Selvom de er på ferie, vil de interagere med deres venner, som hvis de var derhjemme, fortæller lederen af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard til metroxpress.

Han har selv oplevet de unges behov for at gå på internettet i ferien:

Jeg skal om lidt til Zanzibar med 30 unge drenge og piger, og selvom turen blandt andet indbefatter delfinsvømning er det kun muligheden for at komme på internettet, som de unge har interesseret sig for.
Det fortæller lederen.

LÆS OGSÅ: Pristjek: Så billigt kan du se 'Paradise Hotel'

Men de unges behov for konstant at være i den virtuelle verden giver en anden slags ferie.

- Hvis man som forælder vil have mulighed for at være sammen med sine børn på ferien, skal man bevidst finde et hotel med ingen eller dårlig netforbindelse. Ellers har børnene samme tilstedeværelse som derhjemme, og de unge går glip af det frikvarter, som ferien kan være, råder han.

Det bliver dog svært at finde et hotel uden net for ifølge Christoffer Susé, der er relationschef i Horesta, har langt de fleste hoteller et velfungerende net.

- I hotelbranchen investeres der massivt i internetforbindelse, siger han til metroxpress.

Det skyldes blandt andet, at antallet af stjerner afhænger af netforbindelsen. Hvis hotellet ikke har netforbindelse, kan det ikke få mere end én stjerne ifølge en europæisk klassifikation.

LÆS OGSÅ: Derfor fik ilden fat i badehotellet: 'Det var en voldsom brand'

- Et hotel kan højest få to stjerner, hvis der er internetforbindelse på fællesarealerne, mens der kun gives tre stjerner og op efter til de hoteller, der har internetforbindelse på hele hotellet, siger Christoffer Susé.

Han er heller ikke et sekund i tvivl om, at man skuffer de fleste gæster, hvis et hotel viser sig ikke at have en netforbindelse.

- I dag forventer man, at der er wifi tilgængeligt på alle hoteller, og derfor spørger folk ikke, om der er wifi, når de ankommer til hotellet. De spørger, hvad koden er.

LÆS OGSÅ: Bestyrelse: Svært at forestille os Svinkløv uden badehotel

LÆS OGSÅ: Turistchef om Svinkløv: Ikon for dansk turisme er væk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress