Af - 26/03-15 12:14; Opdateret: 26/03-15 13:40

Ryan Gosling bag dansk iværksættersuccesRyan Gosling bag dansk iværksættersucces

På knap to år er iværksætter-virksomheden The Cloakroom vokset til en millionforretning. Hollywood-stjernen Ryan Gosling spiller en afgørende rolle i succesen.

storybild

For knap to år siden var der ingen danske investorer, der kunne se ideen i The Cloakroom, som sælger tøj gennem personal shoppers på nettet. I dag omsætter Kasper (forrest i billedet) og Asbjørn (bagest), for et tocifret millionbeløb og er ved at lukke en investorrunde på 30-60 millioner kroner. (Billede: PR-foto)

Hvad har Hollywood-stjernen Ryan Gosling at gøre med en dansk iværksætter-virksomhed, som klæder danske, svenske, hollandske og belgiske mænd på i stilsikkert modetøj?

LÆS OGSÅ: 17-årige Julie sælger sine smykker world wide

Ikke så lidt hvis man spørger den 29-årige medstifter af The Cloakroom, Kasper Brandi, som var Trainee i Mærsk, før han sprang ud som iværksætter for små to år siden.

Er du interesseret i iværksætteri og historier om privatøkonomi, og vil du opdateres med historier om dette, så like MX PENGE her

- Jeg var i LA og læste i et blad, at Ryan Gosling før filmen The Notebook (fra 2004, red.) var en kegle, men så fik han en personal shopper og blev kåret til Hollywoods bedst klædte mand. Det er den oplevelse, vores personal shoppers skal give kunderne, siger Kasper og tilføjer, at når de taler med kunderne, skal de føle, at det er Ryan, de taler med:

- Gør de ikke det, skal de tage en pause.

LÆS OGSÅ: 27-årige Andreas scorer millioner på slanger - og gær

The Cloakroom startede op i Amsterdam i maj 2013. Ingen danske investorer kunne se ideen i en virksomhed, som ville sælge tøj og krævede store investeringer i personale for at vækste , fortæller Kasper.

Men det kunne en sydafrikansk forretningsmand i Holland. Med ham om bord fulgte andre med, og Kasper og hans kompagnon Asbjørn Jørgensen, 30 år, fik rejst 17 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: 15-årige Andreas gad ikke være avisbud: Starter firma i stedet

Nu har omsætningen rundet et to-cifret millionbeløb. Planen er yderligere vækst, og Kasper og Asbjørn er lige nu i gang med en ny investorrunde. De regner denne gang med at rejse omkring 50 millioner kroner.

- Det er gået noget nemmere denne gang, konstaterer Kasper.

Hvis alt går planmæssigt, er The Cloakroom til stede i alle vesteuropæiske lande i løbet af de næste tre-fire år.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress