Af Ritzau - 20/11-16 07:01; Opdateret: 20/11-16 08:14

Flådeglad Trump kan blive guldrandet forretning for danske firmaerFlådeglad Trump kan blive guldrandet forretning for danske firmaer

Donald Trump har varslet massive investeringer i flåden. Det vil dansk forsvarsindustri lukrere på.

storybild

Donald Trump har varslet den største genopbygningsplan for den amerikanske flåde siden Reagan-administrationen. Danske skibsdesignere og underleverandører håber at få del i festen med deres moderne komponenter, der blandt andet bliver brugt i søværnets særlige modulopbyggede fregatter, som eksempelvis fregatten Peter Willemoes. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Mens mange danskere så forfærdet til, da amerikanerne valgte Donald Trump til ny præsident, kunne en del af den danske forsvarsindustri med rette gnide sig i hænderne.

Trump og hans republikanske flertal har en plan om at skrue gevaldigt op for den amerikanske flåde, som skal bygge adskillige nye skibe for milliarder og milliarder af dollar.

LÆS OGSÅ: Redaktør: Romney-møde skal bygge bro til Trumps kritikere

Og her kan den danske forsvarsindustri gøre sig håb om at få del i festen, mener erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

- Der er et meget stort potentiale for de mange danske virksomheder, der som underleverandører kan levere moderne, smart udstyr og knowhow i forhold til design af skibene, siger han.

Ministeren var torsdag og fredag på et lynvisit i Baltimore på den amerikanske østkyst, hvor Forsvaret havde parkeret fregatten Peter Willemoes og inviteret amerikanske forsvarspinger om bord.

LÆS OGSÅ: Kina håber på glat samarbejde med USA's næste præsident

Seancen var en del af et planlagt erhvervsfremstød for de danske virksomheder, og i den forbindelse er skuldergnubberiet med de indflydelsesrige amerikanere afgørende, siger Troels Lund Poulsen.

- Vi har i Danmark været for dårlige til at skabe og holde kontakten til de nøglepersoner, der træffer beslutningerne. Det skal vi blive bedre til, for personlige relationer er afgørende for at bringe danske virksomheder foran, siger han.

En af de vigtige amerikanere, som ministeren gjorde kur til under receptionen på Peter Willemoes, var formanden for forsvarsudvalget i Repræsentanternes Hus, Mac Thornberry.

LÆS OGSÅ: Mexico vil søge ny relation til USA med frisk Trump-dialog

Den indflydelsesrige republikaner fremlagde i marts en indkøbsplan for flåden, hvor han blandt andet fokuserede på, at fremtidens skibe i højere grad skal være opbygget af moduler, der gør dem billigere at ombygge og vedligeholde.

Netop den form for modulært design er en af kongstankerne bag de danske fregatter i Iver Huitfeldt-klassen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress