Af - 20/04-16 09:32

Ung kontanthjælpsmodtager rystede JørgenUng kontanthjælpsmodtager rystede Jørgen

Der er noget galt, når der smides mad ud i store mængder, mens lokale borgere sulter, mener Jørgen Mathiesen, som er nomineret til Fællesskabsprisen for sit lokale projekt Del Maden.

storybild

Jørgen Mathiesen og hans projekt Del Madsen har netop fået en donation på 100.000 kroner fra Grundfos Fonden, så han kan købe en kølevogn til den mad, han og hans lille korps af frivillige hver dag bringer ud til sultne borgere i Favrskov. (Billede: Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden) )

Jørgen Mathiesen, 55 år og fra Favrskov, glemmer aldrig den dag for godt to år siden, da han som ekstern mentor i kommunen sad over for en 23-24-årig kontanthjkælpsmodtager, der fortalte, at han ikke fik mad hver dag.

- Han boede hjemme hos sin far, men faren var ved at gå personligt konkurs med huset, så han hjalp ikke med noget. Den unge mand havde kun omkring et par tusind kroner om måneden til mad og husleje. Han fortalte, at han spiste et måltid én dag, drak vand de næste halvanden til to døgn for så at spise igen på fjerdedagen, og sådan fortsatte det dag efter dag.

LÆS OGSÅ: Caféejer brygger for fællesskabet

Den oplevelse blev startskuddet til, at Jørgen Mathiesen søsatte sig eget, lokale maduddelingsprojekt Del Maden, som han netop er blevet nomineret til Fællesskabsprisen 2016 for (indstil dine egne kandidater her)

- Jørgen Mathiesen fra Del Maden fortjener Fællesskabsprisen 2016 for hans store arbejde mod madspild og madfattigdom!
Om Jørgen Mathiesen, i indstillingen til Fællesskabsprisen

- Vi – det vil sige tre frivillige og jeg – kører ud med mad til omkring 150 personer fordelt på 62 adresser i kommunen i løbet af en uge. Vi får fast overskudsbrød fra en bager i Hadsten, når han lukker, og så kommer der mad ind fra forskellige arrangementer, for eksempel har vi lige afhentet en masse overskydende mad fra et Rotary-arrangement. Det kørte vi ud med samme aften.

LÆS OGSÅ: Jimmi droppede stofferne og valgte fællesskabet

Nogle af modtagerne er bare glade for at få noget mad, andre får en god snak med i pakken, når Jørgen og hans frivillige banker på. Jørgen fortæller, at de dagligt møder mennesker, der stjæler eller skralder for at hutle sig gennem tilværelsen.

- Det burde måske nok være en opgave, som kommunen løftede. Men det går for langsomt, og så må nogle andre tage action.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress