Af Ritzau - 11/04-16 10:42; Opdateret: 11/04-16 11:44

Ti Fona-butikker er reddet - Elgiganten tager overTi Fona-butikker er reddet - Elgiganten tager over

Storbykunder vil kunne købe elektronik i byen, siger Elgiganten, der køber 10 Fona-butikker.

storybild

Elgiganten overtager blandt andet Fona-butikker i København og Aarhus. (Billede: Polfoto/Kofod Lasse)

10 butikker i den kriseramte Fona-kæde skal fremover fortsætte med at sælge elektronik.

Elkjøp Nordic har købt de 10 butikker, der fremover bliver en del af Elgiganten.

- Vi følger trends og handlemønstre tæt og ser, at særligt storbykunden ønsker at kunne handle elektronik i bycentrum.

- Opkøbet af Fonas butikker supplerer vores tilbud, siger koncernchef i Elkjøp Nordic, Jaan Ivar Semlitsch i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Fona fyrer 280: Disse 8 butikker overlever

Det er butikkerne på Strøget i København, Strøget i Aarhus, i Lyngby, på Frederiksberg, i Rødovre, på Fisketorvet i København, i Hørsholm, ved Nørreport, i Aalborg og på Østerbro i København, der fortsætter.

Det svarer til de otte butikker, der hele tiden har skullet fortsætte driften, samt butikken i Aarhus og ved Nørreport i København.

Alle ansatte i disse butikker vil få tilbud om videre ansættelse, skriver Elkjøp Nordic, der siden 2006 har ejet 40 procent af aktierne i Fona.

LÆS OGSÅ: Elektronik-gigant lukker butikker i hele landet

Advokaterne Pernille Bigaard og Ole Borch, der står i spidsen for rekonstruktionen af Fonas danske moderselskab, F Group, bekræfter, at der er indgået principaftale om salg af de 10 butikker. I handlen indgår også Fonas navn, medarbejdere og varelager.

I løbet af april og maj vil F Group afvikle sine resterende aktiviteter, herunder de butikker, der ikke bliver videreført.

- Der er i øvrigt allerede dialog med udlejere og mulige nye lejere i mange af de butikker, som ophører som Fona-butikker, hedder det i pressemeddelelsen fra advokaterne.

LÆS OGSÅ: Nedtur koster Fonas ejer formandspost i Dansk Erhverv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress