Af - 11/04-16 08:25

Caféejer brygger for fællesskabetCaféejer brygger for fællesskabet

Fra mobbeoffer til forkæmper for psykisk syge. Caféejer Brian Sørensen har ansat 20 psykisk sårbare personer. Nu er han nomineret til Fællesskabsprisen 2016.

storybild

Brian Sørensen er blevet nomineret til Fællesskabsprisen 2016 for at hyre psykisk sårbare personer til sin Cafe Kaffegal. (Billede: privat foto)

Caffe latten bliver lavet af en skizofren, og mayonnaisen til fritterne er rørt af en psykisk sårbar førtidspensionist. På Café Kaffegal og i selskabslokalerne ØKOgal i Aarhus har caféejer Brian Sørensen, 38 år, 20 psykiske sårbare personer ansat på særlige vilkår plus 35 frivillige.

Det er ikke nogen guldgrube i økonomisk forstand at drive socialøkonomisk virksomhed, men det handler heller ikke om pengene for Brian Sørensen, som netop er blevet nomineret til Fællesskabssprisen 2016 (her kan du selv indstille kandidater til prisen).

- Jeg har ikke selv haft en psykisk sygdom, heldigvis. Men jeg havde ikke selv den mest fantastiske barndom. Jeg var stor og tyk, og blev udsat for mobning i folkeskolen, siger han.


- Han er et super inspirerende menneske og formår at skabe positiv forandring for mange mennesker samtidig med, at han er en super dygtig social iværksætter.
Om Brian Sørensen, i indstilingen til Fællesskabsprisen 2016.

Allerede som 18-årig begyndte han at lave frivilligt social arbejde, og den følelse af ensomhed, han selv havde haft som barn, genfandt han hos de psykiske sårbare mennesker, han mødte.

- Det gjorde det nemt for mig – også selv om jeg var ung – at tale med de her mennesker og vælge dem til.

LÆS OGSÅ: Nu kan du hylde hverdagens helte

Han fortæller, at hans medarbejdere løfter sig, når de har været i hans virksomhed et stykke tid.

- De er skrøbelige og stille, når de starter. Men efter et par måneder står de og serverer kaffe for kunderne eller lærer frivillige op.

Regeringen har efter protester fra blandt andre Brian Sørensen netop forlænget den nuværende ordning for socialøkonomiske virksomheder med tre år. Ordningen stod til at blive skrottet den 1. september i år. Det ville have tvunget Brian Sørensen til at opsige sine sårbare medarbejdere.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress