Af - 30/08-16 07:37

15-årig succes-iværksætter: Jeg fjanter ikke pengene væk15-årig succes-iværksætter: Jeg fjanter ikke pengene væk

Jonas Henriksens passion for video er blevet til en business.

Bildstrecke im Grossformat »

I begyndelsen var det blot en hobby. Jonas Henriksen elskede at lave små film på sin telefon sammen med vennerne, men med årene tog video-interessen en langt mere seriøs drejning.

Jonas Henriksen startede med at tilbyde at lave gratis reklamevideoer for firmaer for at få erfaring på CV'et, men i dag er det hobbyen også blevet en indtægtskilde for den i dag 15-årige iværksætter.

- Det er blevet en business for mig nu. I begyndelsen var det min passion, der udelukkede drev det. Passionen er der stadig, men i dag tænker jeg også forretning ind. Jeg vil jo gerne kunne leve af det en dag, fortæller han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 11-årig iværksætter scorer 70 millioner kroner

I begyndelsen havde Jonas Henriksen svært ved at skulle prissætte sig selv, men er blevet bedre til det med tiden.

- Jeg synes det var virkelig svært at sætte en pris på mit arbejde. Det er jo noget, jeg synes er sjovt og min interesse. Men for at blive taget seriøst er det også vigtigt at vide, hvad man er værd, forklarer den unge iværksætter.

Geninvesterer pengene
Og ifølge Jonas Henriksen, er det vigtigt at spare op til den fremtidige karriere og derfor bliver pengene, som Jonas Henriksen tjener på videoprojekterne, ikke bare brændt af på cafébesøg og tøj.

- Jeg lever selvfølgelig godt, men fjanter ikke pengene væk. Jeg geninvesterer pengene: Køber nyt udstyr og får hjælp til min hjemmeside for dem.

LÆS OGSÅ: Iværksætter laver smart bagagekoncept for airbnb-gæster

- Jeg har bygget et godt fundament
At leve af at lave videoer i fremtiden er drømmescenariet for Jonas Henriksen, og han mener allerede, at han er godt på vej.

- Jeg er ved at have bygget et godt fundament op for det liv, jeg drømmer om. Jeg har haft fuld drøn på, fået en del store opgaver, lægger meget tid i det og lærer hele tiden.

Men inden Jonas Henriksen kan investere endnu mere tid i sin lille video-business skal 9. klasse gøres færdig.

- Jeg lægger virkelig mange kræfter i mine videoprojekter, selvom skolen selvfølgelig også skal passes, siger Jonas Henriksen, som næste år regner med at starte på EUD Business.

Du kan se Jonas' videoer her.

LÆS OGSÅ: Go' Morgen Danmark-vært springer ud som iværksætter

LÆS OGSÅ: 9-årige Isabella er mangemillionær: Sådan gjorde jeg

LÆS OGSÅ: 14-årig takker nej til 200 millioner kroner for sin virksomhed

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress