Af - 13/11-15 11:56

26-årige Sarah opfinder smart app til læger og sygeplejersker26-årige Sarah opfinder smart app til læger og sygeplejersker

Iværksætteri. Medicinstuderende udvikler app, som effektiviserer arbejdet for læger og sygeplejersker.

storybild

Sarah Bach Munkholm, 26 år, har sideløbende med medicinstudiet udviklet appen MyMedCards, som effektiviserer læger og sygeplejerskers arbejde. (Billede: privat foto)

Lommerne i den hvide kittel er fyldt med såkaldte kittelkort med instrukser for behandling af bestemte sygdomme samt lapper med telefonnumre og små notater.

Den virkelighed mødte Sarah Bach Munkholm, 26 år, da hun på 8. semester på medicinstudiet ved Aalborg Universitet var i et klinik-forløb på et hospital.

- En ung læge stod med lommerne fyldt med kittelkort ude ved en patient. Alligevel manglede hun lige præcis det kort, hun skulle bruge. Hun måtte forlade patienten for at gå tilbage til kontoret for finde de oplysninger, hun skulle bruge, siger Sarah Bach Munkholm, der i dag læser på 11. semester.

Er du interesseret i iværksætteri, forbrug og privatøkonomi, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Det måtte kunne gøres smartere, tænkte hun, og i dag har hun stiftet virksomheden MyMedCards, som har udviklet appen med samme navn. Appen samler og organiserer kliniske retningslinjer, instrukser og andre oplysninger, som er gode at have ved hånden ude ved patienten.

Appen er blevet testet på blandt mavetarm-afdelingen på Aalborg Universitets Hospital. Her har overlæge Lars Vinter-Jensen og hans kolleger taget appen til sig.

LÆS OGSÅ: Iværksætter-succes: Louise og Camilla fandt hul i markedet

- Den er ret anvendelig. Både som støtte for hukommelsen i forhold til instrukser, men også til mere lavpraktiske ting. I går (onsdag, red.) fik vi for eksempel et nyt telefonnummer til røntgenbestillinger. Det lagde jeg bare ind i appen, og så er det tilgængeligt for hele afdelingen, siger han og tilføjer:

- Det er tidsbesparende, og arbejdsgangene bliver mere effektive. Det kunne godt være noget, vi skulle investere i.

LÆS OGSÅ: 18-årig snød alle til at tro på million-succes: Derfor gjorde jeg det

Sarah Bach Munkholm vil efter 12. og sidste semester bruge to år på at gøre appen til en sund forretning, før hun skal ud som turnuslæge i forbindelse med sin uddannelse.

- Jeg forventer, at appen kan finansiere min egen løn og en medarbejder. Det bliver måske ikke nogen guldrandet forretning, men kan jeg være med til forbedre kvaliteten og effektivisere det sundhedsvæsen, jeg selv er en del af, er det også en succes.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress