Af - 16/11-15 14:15; Opdateret: 16/11-15 16:25

Isis: Dansk isproducent vil skifte navnIsis: Dansk isproducent vil skifte navn

Terror i Paris får dansk isproducent til at ændre navn. Det er 'træls', siger marketingchef.

storybild

Aarhusiansk is- og fødevareproducent har heddet Isis siden 1993. Efter weekendens blodige terroranslag i Paris er det til til af skifte navn. (Billede: produktfoto/logo)

Det aarhusianske is- og fødevarefirma Isis, der måske er mest kendt for sine sukkerfrie is, er på jagt efter et nyt navn til virksomheden, da det nuværende navn kan give meget kedelige associationer til terrororganisationen Islamiske Stat, som netop forkortets Isis, Isil eller IS.

Det sker efter weekendens uhyggelige terrorangreb i Paris, som Islamisk Stat har taget ansvaret for.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Efterforskning af angreb i Paris

Den danske isproducent blev grundlagt som et interessentselskab, I/S, i 1993 , og for et selskab, som producerer is, var det derfor oplagt at kalde sig selv for Isis (udtales I-sis, ligesom terrororganisationen). Men i dag klinger navnet ikke godt.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

- Vi har nogen tid overvejet at skifte navn. Men vi har endnu ikke fundet det navn, der giver os mod på at tage den store beslutning, som et navneskifte er. Weekendens hændelser har dog understreget vigtigheden af, at vi arbejder intenst på at komme væk fra de uheldige associationer, som vores navn kan skabe, skriver Isis på sin Facebook-side.

Nyt navn?Vi har nogen tid overvejet at skifte navn. Men vi har endnu ikke fundet det navn, der giver os mod på at tage...

Posted by ISIS on Monday, November 16, 2015

LÆS OGSÅ: Moské-formand om terrorangreb: Det er Vestens egen skyld

Marketingchef i Isis Line Ellegaard Krogh kalder navnefælleskabet med den berygtede terrororganisation for 'træls'. Hun fortæller, at virksomheden får en del henvendelser fra almindelige forbrugere, som synes, at navnet er uheldigt.

- Det giver bare nogle uheldige associationer, og hvis man søger på vores navn på Google, optræder vi også i en uheldig kontekst. Vi har overvejet at skifte navn i et år til halvandet. Nu synes vi, at det var tid til det. Navnet giver noget unødvendig støj.

Navneskiftet handler ikke om, at firmaet lader sig kue af frygt. Ej heller om, at firmaet føler sig truet af boykot, som Arla blev det i Mellemøsten under under Muhammed-krisen, fastslår Line Ellegaard Krogh.

- Det handler om, at navnet giver nogle uheldige associationer. Og vi er bare nødt til at tænke på, hvad navnet gør ved vores virksomhed og måske også vores muligheder for at komme ud på eksportmarkederne.

Isis opfordrer på facebook brugerne til at komme med forslag til et nyt og mindre belastet navn. Vinderen får ét års forbrug af produkter fra is-producenten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress