Af Ritzau - 10/11-16 11:49; Opdateret: 10/11-16 12:51

DSB kører millionoverskud hjem trods forsinkelserDSB kører millionoverskud hjem trods forsinkelser

DSB opnåede et resultat før skat på 204 millioner kroner i tredje kvartal, men har problemer med rettigheden.

storybild

DSB kørte med overskud i tredje kvartal, men det kniber med at få togene af sted til tiden. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Det kniber fortsat for DSB at overholde køreplanen, men det statslige togselskab tjener millioner på driften.

Det viser regnskabet for tredje kvartal, der er offentliggjort torsdag.

DSB opnåede et resultat før skat på 204 millioner kroner. Trækker man avancer ved salg af ejendomme ud af tallene, ender overskuddet på 144 millioner kroner.

Lægger man årets første ni måneder sammen, er der tale om et underskud på 243 millioner kroner. Men det skyldes de nedskrivninger på IC2- og IC4-togene, som blev foretaget i forbindelse med halvårsregnskabet.

Regnskabet viser også, at kunderettigheden for fjern- og regionaltog de første ni måneder fortsat er lav.

Kun tre ud af fire passagerer oplevede, at deres tog afgik senest tre minutter efter det tidspunkt, som der står i køreplanen.

DSB er ifølge togselskabet selv kun ansvarlig for knap halvdelen af de forsinkede afgange.

Men selv når man tager det forbehold, lever selskabet ikke op til kontrakten med staten.

En af hovedårsagerne er angiveligt togene, der er nedslidt og oftere på må værksted.

- Det helt store løft i kunderettidigheden kommer gradvist med indførelsen af Banedanmarks nye signalsystem og elektrificering af togstrækningerne samt med DSB's køb og indsættelse af nyt el-togmateriel.

For S-togene er situationen dog en anden. Her afgår 92,6 procent af togene til tiden, og det er inden for den ramme, man har aftalt.

DSB oplever fortsat faldende trafik på Øresundsbroen, hvor id-kontrollerne for rejsende mod Sverige gør rejsetiden længere.

De er i øvrigt også medvirkende til, at køreplanen har svært ved at nå sammen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress