Af - 24/05-16 16:57

Restauranter tager pjækkegebyr: Her er folkets meningRestauranter tager pjækkegebyr: Her er folkets mening

En undersøgelse afslører, hvad kunder mener om, at nogle virksomheder opkræver et gebyr, hvis kunderne udebliver. Forbrugerne og Forbrugerrådet Tænk er ikke helt enige.

Bildstrecke im Grossformat »

Metroxpress har via YouGov undersøgt, hvordan forbrugerne har det med, at flere og flere erhverv indfører såkaldt "pjækkegebyr". Se undersøgelsens resultater her.

Hvordan ville du have det med at betale 250 kroner for en middag, du aldrig kom til?

Det er virkeligheden for flere kunder. Mandag skrev Ritzau om, at flere læger, tandlæger, sygehuse og restauranter opkræver gebyrer, hvis deres kunder ikke dukker op til en aftale uden at aflyse først.

Men det viser sig, at de fleste danskere faktisk er helt okay med gebyret. Det afslører en undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for metroxpress.

57 procent svarer eksempelvis, at det er helt eller delvist i orden, at resturanter opkræver et gebyr, hvis kunderne udebliver. Over halvdelen af danskerne bakker også op om, at tandlæger kan finde på at opkræve penge, hvis de bliver brændt af af kunderne.

- Det er efter vores opfattelse en uskik at tage de her gebyrer, medmindre der er en rigtig god grund til det. Det bør kun komme på tale, hvis man reelt har et uundgåeligt tab, siger Jakob Steenstrup, der er jurist i Forbrugerrådet Tænk til metroxpress og tilføjer:

- Når du har bestilt tid på en restaurant til at spise ren a la carte, har jeg svært ved at se begrundelsen for gebyret. Jeg tænker næsten, at når man i den situation skal betale for sin udeblivelse, så bør kunderne vel få noget mad leveret, så de får noget for gebyret, siger Jakob Steenstrup.

Interesserer du dig for erhverv og økonomi, og vil du opdateres med artikler om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

Han har også svært ved at se begrundelsen for, hvorfor nogle restauranter, der har ventelister, opkræver et gebyr. Det er netop situationen hos restaurant Noma i København, der tager 2.900 kroner i gebyr per gæst, hvis man afbestiller sit bord på dagen eller ikke dukker op.

Norma er et godt eksempel på et sted, hvor der er stor efterspørgsel, så der kan jeg ikke forestille mig, de har svært ved at besætte pladserne til andre. Så hvad er det egentlig, de 2.900 kroner går til? Jeg har umiddelbart meget svært ved at se det rimelige i deres opkrævning i den størrelsesorden.
Det siger Jakob Steenstrup.

Han er nervøs for, at restauranten får en berigelse ud af udeblivelserne, hvis de både får penge fra dem, der ikke dukker op, og de kunder, der får pladserne i stedet for.

Han fortæller, at Forbrugerrådet Tænk's holdning i princippet ikke varierer alt efter, om det er tandlægen eller en restaurant der optager gebyret. Det afgørende er rimeligheden og baggrunden for gebyret i hver enkelt situation.

LÆS OGSÅ: Her er sommerens 6 madtrends: Ud med palæo - ind med japansk

LÆS OGSÅ: Snart kan turister betale med en finger i Japan: Her er de danske udsigter

LÆS OGSÅ: Fastfood-medarbejdere advarer: Dette skal du aldrig bestille

LÆS OGSÅ: LISTE: 5 ting du SKAL opleve i Dubai

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress