Af - 01/02-16 10:47; Opdateret: 02/02-16 13:59

Wroom: Det går stærk for unge ur-iværksættereWroom: Det går stærk for unge ur-iværksættere

Ikoniske gamle biler og ure er gået op i en højere enhed for de 27-årige ivækrsættere Jonathan og Christian, som har hentet 3,2 millioner kroner på Kickstarter.

Bildstrecke im Grossformat »

Tik-tak, tik-tak. Wrooom...

Det er gået ualmindelig stærkt for de to unge ur-iværksættere Jonathan Kamstrup og Christian Mygh, siden de deltog i iværksætterprogrammet 'Løvens hule' på DR i juni sidste år og solgte 30 procent af deres virksomhed REC Watches ApS, som laver kvalitetsure af gamle biler, for 900.000 kroner til de fire iværksætterikoner Christian Stadil, Birgit Aaby, Tommy Ahlers og Jesper Buch.

Senest har de fra 20. november 2015 til 4. januar 2016 hentet 3,2 millioner på crowdfunding-portalen Kickststarter.com til uret P51, som er inspireret af og delvist lavet af den ikoniske 1960'er-bil Ford Mustang. Uret koster 1.495 dollar – cirka 10.300 kroner – men blev solgt med 40-50 procent rabat på Kickstarter.

Er du interesseret i iværksætteri, forbrug og privatøkonomi, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

- Hvis man kan sælge et så forholdsvis dyrt ur til folk, som ikke har haft det i hånden, så mener vi, at der er belæg for at gå videre med det. Vores største problem lige nu er faktisk, at vi ikke kan levere ure nok – og ikke mindst hurtigt nok - til forhandlerne, da det tager omkring seks måneder fra vi finder en bil, vi kan bruge, til uret er færdigt, siger Jonathan Kamstrup og tilføjer, at det har boosted virksomheden gevaldigt at få de fire stjerne-iværksættere med ombord.

LÆS OGSÅ: Iværksættere indtager nordjysk slot

Rengøringsdronningen Birgit Aaby er den af løverne, der er dybest involveret i den daglige drift. Hun har blandt andet været med til at ansætte en ny international salgschef samt sparket dørene ind til Benelux-landene.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg får mine penge igen. Mange gange. Det her kan godt ende som det nye Skagen (Skagen Designs, solgt for 1,5 milliarder kroner i 2012, red.). De er så knalddygtige, siger Birgit Aaby og tilføjer:

- Vores kontante indskud i virksomheden har ikke været det vigtigste. Det er det netværk og den knowhow, vi har bragt med ind i virksomheden.

LÆS OGSÅ: 'Gucci'-iværksætter fusker med stramme bukser

Også Jesper Buch, stifter af Just Eat og investor i REC Watches med en ejerandel på 10 procent for et indslud på 300.000 kroner, er overbevist om, at han har lavet en rigtig god investering.

- Det er Danmarks største Kickstarter-succes ever. Det må man sige er proof of concept. Nu skal vi have urene ud i hele verden, siger han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: 18-årige Patrick har satset børneopsparingen på eget tøjmærke

- Jonathan og Christian er nogle super cool executere. De har bare fuldstændig styr på det, og jeg forventer at få mine penge mindst 10 gange igen, men jeg satser på 100 gange. REC Watches kan godt ende med blive solgt til en kapitalfond om måske 10 år.

REC Watches påbegynder designet af det næste ur i løbet af de næste par uger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress