Af - 15/03-16 13:26

Kapselkaffe er yt: Kaffe-elskere køber megadyre espressomaskinerKapselkaffe er yt: Kaffe-elskere køber megadyre espressomaskiner

Eksklusive espressomaskiner er det nye sort inden for kaffebrygning i hjemmet. Elgiganten sælger dagligt maskiner til over 10.000 kroner.

storybild

Tidligere var en kaffemaskine til 399 kroner fint. I dag sælger Elgiganten dagligt espressomaskiner til over 10.000 kroner stykker, blandt andre denne 'Sage Oracle'-maskine til 19.999 kroner. (Billede: PR-foto)

Filterkaffe, stempelkande-kaffe og kapselkaffe. Kaffemoden skifter, og kaffe-connoisseurs stiller sig ikke længere tilfreds med Nespressos eller andre kaffefirmaers forproducerede kaffekapsler.

Mens salget af kapsel-kaffemaskiner er stagneret hos Elgiganten, oplever kæden nu et veritabelt boom i salget af eksklusive og dyre espressomaskiner, oplyser pressechef i Elgiganten Frederik Danvig. Af konkurrencehensyn ønsker han ikke at løfte sløret for konkrete salgstal, men siger:

LÆS OGSÅ: Konfirmanderne ønsker sig luksus

- Vi sælger dagligt espressomaskiner til over 10.000 kroner. Det er tydeligt, at rigtig mange danskere går op i deres kaffe og gerne vil have det bedste.

Livsstilsekspert Henrik Byager bemærker, at kapsel-kaffe i dag er blevet allemandseje og i mange hjem har erstattet den traditionelle filter-kaffemaskine.

- Kapselkaffe og stempelkaffe kan være udmærket. Men kaffeelskere, som ønsker at bygge oven på, investerer så i en rigtig espressomaskine, som med det høje tryk kan udnytte bønnernes potentiale og give den rette cremede konsistens. Det er en luksus, men man kan også smage forskellen, siger Byager, som selv har en espressomaskine i køkkenet.

LÆS OGSÅ: Test: Bærbare computere med en snert af luksus

Elgigantens topmodel, Sage Oracle espressomaskine BES980UK i stål, koster 19.999 kroner. Den vandt for nylig en test i Berlingske, hvor madanmelder Søren Frank fældede denne dom over maskinens formåen:

- Det her er en rigtig kop espresso: Uden at være den allerbedste, jeg nogensinde har smagt, er den syrlig og bitter på den helt rigtige måde. Der er en god balance, og alle smagsnuancerne kommer frem.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress