Af Ritzau - 26/10-16 10:06

Finner er kommet tættere på Topdanmark-majoritetFinner er kommet tættere på Topdanmark-majoritet

Sampo har øget sin beholdning af aktier i Topdanmark til 41,1 procent i forbindelse med et købstilbud.

storybild

41 procent af Topdanmark er nu ejet af det finske investeringsselskab Sampo. (Billede: Scanpix/Jan Jørgensen)

Det finske investeringsselskab Sampo er kommet tættere på et stemmeflertal i forsikringsselskabet Topdanmark.

Det er sket i forbindelse med, at Sampo for nylig udsendte et købstilbud til de øvrige aktionærer, som lød på 183 kroner pr. aktie.

Det valgte flere aktionærer at benytte sig af, og derfor har Sampo øget sin beholdning med 7.374.306 aktier, svarende til 7,8 procent af aktiekapitalen.

Dermed sidder Sampo nu på 41,1 procent af aktierne i Topdanmark, og på grund af de mange småaktionærer, der ikke møder op til generalforsamlingen, har finnerne reelt aktiemajoriteten.

Sampo købte tidligere på året en stor aktiepost i Topdanmark af datterselskabet If Forsikring.

Der er dog ikke umiddelbart noget, der tyder på, at Sampo har planer om at øge sit engagement i Topdanmark væsentligt.

I kraft af den tidligere ejerstruktur sidder If Forsikrings direktør, Torbjörn Magnussen, med i bestyrelsen for Topdanmark.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress