Af - 17/06-16 14:17

Danske banker vil droppe kontanter: Så klamme er vores pengeDanske banker vil droppe kontanter: Så klamme er vores penge

Bankernes interesseorganisation ser helst, at danskerne overgår til kun at lave digitale betalinger.

Bildstrecke im Grossformat »

Skal danskerne fremover kunne betale med sedler og mønter, eller er det tid til at skifte det ældgamle betalingsmiddel helt ud, så det kun er muligt at svinge betalingskortet eller overføre penge digitalt?

Den debat bliver taget i dag på Folkemødet på Bornholm.

Det er bankernes interesseorganisation, Finansrådet, der har startet debatten ved blandt andet at henvise til, at de danske kontanter er blandt de mest beskidte i Europa.

- De kontanter, vi render rundt med i pungen, er ganske enkelt møgbeskidte. Penge skifter hænder i et kraftigt tempo, og det kan ikke undgås, at bakterierne også spredes, siger direktør i Finansrådet Ulrik Nødgaard.

Han henviser til en undersøgelse fra Oxford University, der i 2012 viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit har 26.000 bakterier på sig. Selv de nyeste og reneste indeholder omkring 2.400 bakterier, og de danske kroner havde chokerende høje 40.000 bakterier på sig i gennemsnit.

Digitaliseringsdirektør i Finansrådet, Michael Busk-Jepsen, siger til metroxpress, at han finder det naturligt, at danskerne dropper håndgribelige penge.

LÆS OGSÅ: Disse pengevaner kan tømme dine lommer

- Vi får færre og færre kontanter, og ved årsskiftet forventer vi at have udfaset checken helt. Det er den vej, vi bevæger os som samfund, siger han og fortsætter:

- At pengene er beskidte hører måske til et af de kuriøse argumenter for at udfase kontanter, men det bærende i det her er økonomisk effektivitet. Det er billigere for samfundet at håndtere digitale penge end kontanter, lyder det.

Digitaliseringsdirektøren indrømmer, at det er i bankernes interesse at kassere kontanter.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi har en interesse i det her, men det er den samfundsmæssige interesse, der er grunden til, at vi tager det her op, siger han.

Michael Busk-Jepsen henviser til en undersøgelse, der viser, at det samlet koster butikker, banker og forbrugere syv kroner at lave en kontant betaling mod tre kroner for en dankortbetaling.

LÆS OGSÅ: Minister truer med højere hvidvaskstraf efter Nordea-sag

- Kontanter koster penge at håndtere. De skal tælles op, sikres og transporteres ansvarligt, siger Michael Busk-Jepsen.

Digitaliseringsdirektøren ønsker ikke at sætte årstal på, hvornår han helst ser, at kontanterne er fortid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress