Af - 04/12-15 16:29

Undersøgelse: Chefen skal ikke gå tidligere til julefrokostenUndersøgelse: Chefen skal ikke gå tidligere til julefrokosten

Det er slut med at gå tidlig hjem fra firmajulefrokosten, hvis man er chef. Undersøgelser viser nemlig, at langt over flertallet synes, det er i orden, at chefen fester med til julefrokosten.

Bildstrecke im Grossformat »
Mette Knudsen, chef for Djøf rådgivningscenter, fortæller, at man skal huske på ikke at forfordele chefen, ligesom chefen heller ikke skal forfordele sine medarbejdere. Har du danset med alle dine kolleger hele aftenen til firmajulefrokosten, så vil det være en anelse mærkeligt, hvis du ikke også danser med chefen, mener Mette Knudsen. Rikke B. Ørum, underdirektør i Dansk Erhverv, siger, at du skal lade være med at diskutere arbejdsforhold og løn med din chef til julefrokosten. - Hold emnerne til det sjove. Spørg gerne ind til dine kollegaers og leders privatliv, sådan så I kan lære hinanden bedre at kende, siger hun. Både Rikke B. Ørum og Mette Knudsen minder om, at man til firmajulefrokosten skal huske, at man stadig er på arbejde. - Husk at have en større forståelse end ellers for det, der bliver sagt til julefrokosten. Folk ved forhåbentlig godt, at tingene kan blive mere følelsesladet, når man får alkohol. Så tag alt, hvad der bliver sagt med et gram salt. Der skal være højt til loftet siger underdirektør i Dansk Erhverv Rikke B. Ørum. Rikke B. Ørum underdirektør i Dansk Erhverv, råder om, at du skal huske at spørge om lov, inden du lægger billeder fra julefrokosten til Facebook. Faktisk har metroxpress i sidste uge skrevet om, at en hel del ikke mener, det er i orden, at man tager billeder til julefrokosten, og et stort flertal mener ikke, man må ligge disse billeder på de sociale medier uden at spørge om lov inden. Læs mere om det i linket her. Hvis du kommer til at sige uheldige ting til din chef, så husk at glat ud mandagen efter. Det råd giver Mette Knudsen, der er chef for Djøf rådgivningscenter. Lad endelig være med at ringe til din chef i weekenden for at rede trådene ud. - Ledere gider ikke diskutere arbejdsforhold i weekenden. Vent til du er tilbage på job, siger underdirektør i Dansk Erhverv, Rikke B. Ørum.

Hvad må man - og hvad skal man ikke - snakke med sin chef om til firmajulefrokosten? Og hvad gør man, hvis man er kommet til at opføre sig upassende? Få seks råd til, hvordan du som medarbejder skal opføre dig til julefrokosten her.

Julefrokostsæsonen er skudt igang. I aften vil en hel del ansatte skåle i snaps med deres kolleger og chefer.

Men selvom julefrokoster emmer af traditioner, så viser undersøgelser, at der er en klassisk opfattelse, som nu er blevet forældet.

Nemlig at chefen går tidligt.

I undersøgelser fra Dansk Erhverv og Hartmanns svarer henholdsvis 58 procent og 75 procent, at chefen ikke behøver at gå tidligere end medarbejderne til firmajulefrokosten.

Kan du godt lide at læse om arbejdsforhold, og vil du opdateres om emnet? Så like MX PENGE på Facebook.

- Det er et klassisk råd, at man siger, at chefen skal gå tidligt. Det udspringer af et forsigtighedsprincip, så chefen går inden det bliver for festligt, og nogen måske gør eller siger noget dumt. I langt de fleste tilfælde bliver det dog ikke et problem, siger chef for Djøfs rådgivningscenter, Mette Knudsen.

Hun siger, at der i dag er mindre hierarki i danske virksomheder, og derfor kan relationerne godt holde til, at chefen bliver aftenen igennem.

LÆS OGSÅ: Er din chef et dumt svin? her er ekspertens nedtrykkende råd

Det kan ligefrem være godt for arbejdet, at chefen "holder ud" julefrokosten igennem:

- Det er rart at være sammen med sin leder om nogle andre ting end arbejde og dermed møde sin leder på en anden måde. Det kan skabe grobund for mere gensidig respekt og samarbejde, siger Rikke B. Ørum, underdirektør i Dansk Erhverv.

Men mens danskerne giver carte blanche til, at chefen kan feste til julefrokosterne, så bør medarbejderne i den anden anden ende af hierarkiet overveje, om de bør forlade julefrokosten før tid.

I Djøf er det nemlig studentermedhjælperne, der står for de fleste henvendelser om firmajulefrokoster.

Det er typisk studentermedhjælpere, der kontakter os, fordi de synes, det har været svært at sige fra overfor en chef eller kollega, der har haft lyst til at danse tæt. De ved godt, hvordan de skal tackle situationen, hvis de havde mødt vedkommende i byen, men når det er på arbejdspladsen, er reglerne ikke helt de samme.
Det siger Mette Knudsen, chef for Djøf rådgivningscenter.

Hun råder folk til at overveje, hvor langt man går i venskabeligheden, for man kan hurtigt stå i en ærgerlig situation mandag morgen.

LÆS OGSÅ: Færre end halvdelen synes det er i orden at sende emojis til chefen

LÆS OGSÅ: Din chef kigger med når du liker på Facebok

LÆS OGSÅ: Kom godt gennem julefrokosten: 5 gode råd mod tømmermænd

LÆS OGSÅ: Læg kameraet væk til julefrokosten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress