Af Ritzau - 23/05-16 07:13; Opdateret: 23/05-16 09:26

Læger og restauranter tager pjækkegebyrerLæger og restauranter tager pjækkegebyrer

Du kan få en regning på 250 kroner, hvis du udebliver fra en tid på sygehuset og ikke melder afbud. Sæt dig ind i vilkårene, lyder rådet.

storybild

På Odense Universitetshospital dukker hver 20. patient ikke op til de ambulante besøg. (Billede: Linda Kastrup)

Mange læger, tandlæger, sygehuse og restauranter opkræver gebyrer, hvis du ikke dukker op til en aftale uden at aflyse først.

Gebyret er typisk på mellem 250 kroner og 500 kroner.

Dagbladet Politiken skrev for nylig, at den verdensberømte restaurant Noma i København tager 2900 kroner i gebyr pr. gæst, hvis man afbestiller sit bord på dagen eller ikke dukker op.

Og den slags pjækkegebyrer er principielt set i orden, siger Jan Trzaskowski, lektor i forbrugerret på Copenhagen Business School.

Medmindre gebyret kan betragtes som urimeligt, må virksomheder gerne opkræve et afbestillingsgebyr, så længe de gør kunderne opmærksomme på det.

LÆS OGSÅ: Dansk milliardær søger personlig træner

- Vi har aftalefrihed i Danmark. Når man bestiller bord på Noma eller går til lægen, skal man overholde de vilkår, der er vedtaget i aftalen. Og så kan man ikke bagefter sige, at man ikke vil betale gebyret, siger Jan Trzaskowski.

Men virksomhederne kan ikke selv bestemme, hvor meget de vil opkræve, siger Joakim Winther, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden.

Et udeblivelsesgebyr må ikke være højere end det tab, den erhvervsdrivende lider ved, at forbrugeren udebliver. Hvis lægen eller restauranten kan afsætte tiden til anden side i sidste øjeblik, skal de forsøge at gøre det.
Det siger Joakim Winther.

Interesserer du dig for erhverv, og vil du opdateres med artikler om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

Derudover skal virksomhederne tydeligt informere dig om, at de opkræver gebyret. Især hvis det ikke er kutyme.

- Jo mindre forbrugerne normalt vil forvente at skulle betale gebyr, jo tydeligere skal virksomhederne fremhæve, at de kræver det, siger Jan Trzaskowski fra CBS.

Det gode råd til forbrugerne er derfor: Overhold dine aftaler, læs det med småt og giv besked i god tid, hvis du ikke kan komme til en aftale, siger han.

Hos Patientforeningen mener formand Niels Jørgen Langkilde, at gebyrerne er helt i orden.

- Der bliver spildt mange 100 millioner kroner i det danske sundhedssystem, fordi folk ikke møder op. Vi vil hellere have sundhed for de penge og undgå, at læger og sygeplejersker står og triller tommelfingre, siger han.

På Odense Universitetshospital dukker hver 20. patient ikke op til de ambulante besøg.

LÆS OGSÅ: Her er sommerens 6 madtrends: Ud med palæo - ind med japansk

På Bispebjerg Hospital skønner direktionen, at udeblivelser hvert år koster hospitalet 40 millioner kroner.

Derfor anbefaler Niels Jørgen Langkilde, at man beder lægen eller sygehuset om at blive tilmeldt mail- og sms-tjenester, så man får en påmindelse.

Især hvis man ikke tjekker sin digitale post dagligt.

- Mange indkaldelser bliver sendt til e-boksen, som særligt ældre mennesker glemmer at tjekke, mener Niels Jørgen Langkilde.

Sådan klager du over et pjækkegebyr:


- Man skal ikke finde sig i at blive bonnet for en udeblivelse, hvis man har en lovlig undskyldning for ikke at møde op, mener Patientforeningens formand Niels Jørgen Langkilde.


- Hvis du vil klage over et udeblivelsesgebyr, skal du først rette henvendelse til den erhvervsdrivende. Herefter kan du klage videre til Forbrugerombudsmanden.


- Hvis du vil klage over et udeblivelsesgebyr fra hospitalet, skal du henvende dig til din region.

/ritzau/FOKUS

LÆS OGSÅ: Snart kan turister betale med en finger i Japan: Her er de danske udsigter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress