Af - 27/08-15 06:29; Opdateret: 27/08-15 14:13

Må man melde sig syg på grund af kærestesorger?Må man melde sig syg på grund af kærestesorger?

Er du for syg til at arbejde, når dit hjerte er revet itu, og dine drømme er brast? Nej siger eksperter, men otte procent af de unge har alligevel gjort det.

Bildstrecke im Grossformat »

Tjek, om du er "disponeret" for at være en af dem, der melder dig syg på arbejdet på grund af kærestesorger. Kilde: Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier.

Hjertet græder, følelserne er ude af kontrol og fremtiden er lige styrtet sammen.

Det kan være skrækkeligt at have kærestesorger, og næsten hver tiende af de unge mellem 18-29 år har endda fundet det så slemt, at de har meldt sig syge på grund af kærestesorger. Det viser en ny undersøgelse, som metroxpress har fået foretaget af YouGov.

En af dem er Simone, der som 25-årig lagde sig syg i et par dage på grund af problemer med kæresten.

- Jeg havde grædt så meget om natten, at jeg var hævet i ansigtet. Mit hjerte var knust, og jeg ville ikke kunne føre en samtale med nogen. Sådan som jeg så ud og havde det, ville jeg ikke kunne præstere noget, siger den i dag 30-årige Simone, som ønsker at være anonym.

For at undgå en decideret løgn, meldte hun sig syg med forklaringen, at der var sket noget med hendes ansigt, så det var helt hævet og mærkeligt.

- Et eller andet sted er man vel også syg, når man har det sådan. Jeg ville godt kunne arbejde med ondt i halsen, men som jeg havde det der, var arbejde ikke en mulighed.

LÆS OGSÅ: Læserne er uenige med eksperter - du må godt sygemelde dig på grund af kærestesorg

Det er den eneste gang Simone har meldt sig syg på grund af kærestesorger, men hun kan på ingen måde udelukke, at hun ville melde sig syg igen på samme grundlag. Et grundlag, som ifølge ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening, Flemming Dreese, ikke er helt stærkt nok at melde sig syg på:

- Mit helt klare udgangspunkt er nej, du må ikke melde dig syg på grund af kærestesorger. Man er ikke indisponibel på grund af kærestesorger, siger han.

LÆS OGSÅ: Danskerne arbejder 30 minutter mere om ugen

Og han bliver bakket op af overlægen:

Generelt skal du ikke melde dig syg, fordi du har kærestesorger. Gennem opvæksten skulle du gerne have fået en robusthed, der forbereder dig på, at tilværelsen kan rumme sorg, ulykker og modgang. Det nytter ikke noget, man knækker over og ikke kan arbejde.

Det siger Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor og overlæge på Rigshospitalet.

Hun sidestiller det med kvinder, der melder sig syge, når de har menstruation. Hun mener, de hårde ting er en del af tilværelsen, og at det ikke skal gå ud over ens arbejdsduelighed.

Metroxpress er bekendt med Simones rigtige identitet.

LÆS OGSÅ: Danskerne betaler sig fra beskidt arbejde

LÆS OGSÅ: Mænd onanerer på arbejdspladsen - dum ide siger ekspert

LÆS OGSÅ: Patienter smittet med farlig bakterie på fynsk hospital

LÆS OGSÅ: 21-årige fik samme sjældne kræftsygdom: Nu er de bedste veninder

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Kræsne børn har større risiko for disse sygdomme

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress