Af Ritzau - 12/09-16 13:23

Dong sender 7400 på havmøllesafari med lejet færgeDong sender 7400 på havmøllesafari med lejet færge

Over 70.000 ville på havmøllesafari, så nu udvider Dong antallet af afgange. 7400 får plads.

storybild

Dong Energy giver 7400 forbrugere mulighed for at se, hvor deres el kommer fra. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Der har været så stor rift om pladserne på Dongs havmøllesafari, at selskabet nu udvider mulighederne for at sejle interesserede ud og se på havmølleparker.

70.600 danskere havde lagt deres navn i puljen, da der søndag blev trukket lod om de 4500 pladser, Dong oprindeligt havde oprettet.

Derfor besluttede energiselskabet at udvide antallet af safaripladser med yderligere 2900. Så i alt 7400 personer fordelt på 44 afgange får lov at se enten Anholt Havmøllepark, Middelgrunden Havmøllepark eller Nysted Havmøllepark.

Det oplyser Dong i en pressemeddelelse.

Vinderne af pladserne har endnu ikke fået besked. De får beskeden over mail enten mandag eller tirsdag.

- Det er meget glædeligt, at så mange har ønsket at komme med os ud og se havmøllerne på tæt hold og samtidig få et indblik i den omstilling til grøn energi, som er i fuld gang både i Dong Energy, i Danmark og ude i verden, siger Filip Engel, chef for branding og bæredygtighed hos Dong Energy.

Havmøllesafarien består af en tur på en lejet færge med afgang fra enten Grenaa, Københavns Havn eller Gedser Havn, alt efter hvilken havmøllepark der besøges.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress