Af - 07/04-15 11:01; Opdateret: 07/04-15 11:35

Trænger du til et smil? Kig på din netbank i dagTrænger du til et smil? Kig på din netbank i dag

Danskere, der har penge til gode hos Skat, får pengene udbetalt i dag

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Påsken er slut, og hverdagen er i gang igen.

På en helt almindelig hverdags-tirsdag, hvor solen har gemt sig bag et lag af skyer landet over, kan der derfor være behov for en god nyhed, der kan bringe smilet frem.

En genvej til at få løftet mundvigene kan være at åbne netbanken fra mobilen eller computeren. Her vil det gå op for 3,3 millioner danskere, at der står flere penge på kontoen, end da de gik i seng.

Det skyldes, at Skat i dag udbetaler de 17,7 milliarder, som danske skatteydere har betalt for meget i det forgangne år.

Det svarer i gennemsnit til 5.393 kroner til hver af de borgere, der har betalt for meget i skat i løbet af året.

Skatteydere, der til gengæld skylder kroner til skattefar, kommer til at betale renter.

Hvis du betaler i perioden 1. januar til 1. juli 2015, skal du betale 2,9 procent i rente regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen.

Hvis du betaler efter den 1. juli 2015, skal du i stedet for renten betale et fast procenttillæg på 4,9 procent.

skat.dk kan du se eksempler på, hvad eventuel restskat kommer til at koste.

328.386 danskere har dog ikke fået penge tilbage fra Skat i dag, selvom Skat skylder på vægtskålen.

- Hvis du har gæld til det offentlige, modregner Skat den gæld i det beløb, du skal have tilbage i for meget betalt skat, forklarer Rikke Madsen fra Skats pressefunktion til tv2.dk.

Gæld til det offentlige kan være ubetalte fart- eller parkeringsbøder, udestående skat, licens, underholdsbidrag, boligstøtte eller lignende.

Derudover har nogle også over 100.000 kroner til gode, og det kan sænke udbetalingen en smule. Skat lover dog, at disse borgere får deres penge inden en uge.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress