Af - 21/06-16 06:00

Punkteret på cykel? Frederiks app sparer dig for tid og besværPunkteret på cykel? Frederiks app sparer dig for tid og besvær

Du har muligvis slæbt din cykel til mekanikeren for sidste gang. Seks venner er gået sammen om en ny app, der henter mekanikeren til din cykel, når det passer dig.

Bildstrecke im Grossformat »
Frederik Gaardboe fortæller, at den hurtigste lapningstid er på 30 minutter fra lapningen er bestilt, til cyklen var lavet. Normalt går der fem-ti minutter, før en mekaniker har taget ordren, og herefter skal man medregne, hvor lang tid det tager for mekanikeren at komme ud til cyklen. Der er også muligt at lave en tidsbestilling, så mekanikeren eksempelvis bare får besked på, at cyklen skal være lavet, inden du har fri fra studie eller arbejde. En af grundlæggerne af Cycle Savers er 26 årige Frederik Gaardboe fra København. Se hans fem andre medstiftere sidst i billedgalleriet. Alle seks drenge har arbejde eller studie ved siden af arbejdet med appen, men alle håber de at kunne leve af forretningen. - Efter sommerferien er det planen, at en af vores programmører går fuldtid på appen, siger Frederik Gaardboe. Når du bestiller en mekaniker, får han/hun en notifikation, og herefter kan mekanikeren vælge at tage ordren, hvis han/hun har tid og lyst. Er der ingen mekanikere i området, er det ikke muligt at bestille en mekaniker gennem appen. Cycle Savers tjekker ikke, om cykelmekanikerne er uddannet mekanikere, men de registerer dem først i systemet, når de har talt med mekanikerne og fået en fornemmelse for, hvad de kan. Dertil har appen et bedømmelsessystem, hvor cyklisterne efter reparationen vurderer mekanikeren. - Nogle af vores mekanikere arbejder i cykelbutikker. Nogle har lavet en aftale med deres butikker om, at de bare kan tage fra butikken, når de har lyst, mens andre bruger appen, når de har fri fra arbejde, siger Frederik Gaardboe. Du kan både finde din mekaniker på hjemmesiden og via Cycle Savers' app. Cycle Savers' koncept er også nyttigt for de cykelmekanikere, der har mod på at tjene lidt ekstra ved siden af deres arbejde. På hjemmesiden kan cykelmekanikere nemt udregne, hvor meget ekstra de kan tjene ved at lappe andres cykler gennem Cycle Savers. 25 år og fra Østrig. Klik videre for at se de fire andre medstiftere af Cycle Savers. 29 år og fra Østrig. Han bor i København. 24 år og fra Østrig. 26 år og fra Østrig. 30 år, belgier og bor i København.

Bag Cycle Savers er seks mænd, der alle håber en dag at kunne leve af deres idé.

Det er aldrig belejligt at punktere på cykel. Ofte er man på vej til noget vigtigt, og man kan ikke lige undværre sin cykel. Dertil er det ikke altid, der er et cykelværksted lige i nærheden, og hvis der er, kan din cykel måske først laves til dagen efter.

Men de problemer løser en ny app.

Med Cycle Savers er det cykelværkstedet, der kommer til din cykel, når det passer dig. Appen registrerer, hvor du er punkteret og finder den nærmeste cykelmekaniker, der kommer ud og reparerer din cykel.

Interesserer du dig for iværksætteri, gode idéer og forbrug, og vil du opdateres med artikler om emnerne? Så like MX Penge på Facebook.

Seks mænd i alderen 24-30 står bag appen. De lægger dog ikke skjul på, at deres løsningsmetode er mere omkostningsfuld, end hvis cykelejerne henvender sig til deres lokale cykelbutik.

Vi er ikke de billigste, for man betaler for servicen. Vi vil aldrig kunne konkurrere med de cykelhandlere, der kun tager 50 kroner for en lapning. Til gengæld skifter vi hele slangen, hvor mange cykelværksæteder kun lapper.
Det siger Frederik Gaardboe til metroxpress.

Han står for markedsføringen af appen, mens tre af andre programmerer hjemmeside og app. De sidste to markedsfører ligeså idéen.

LÆS OGSÅ: Hver sjette cyklist indrømmer at de bryder denne færdelsregel

Med Cycle Savers koster det cirka 190 kroner at få en mekaniker ud og få skiftet cykelslangen. Nogle af de billigste mekanikere i appen gør det dog for 140 kroner. Drengene indkasserer 20 procent af mekanikerens fortjeneste.

De fik idéen til konceptet, fordi de gerne ville fremme cyklisme ved at gøre det så nemt som muligt at være cykellist i København. Derfor håber de nu, at deres app kan fjerne nogle af bumpene ved at være cyklist.

Konceptet gælder foreløbig kun i København, men ifølge Frederik Gaardboe kommer der flere og flere mekanikere til. Blandt andet er der netop en, der har meldt sig til i Aarhus, og derfor virker appen nu også, hvis man punkterer i det område.

Cyklisterne er også så småt begyndt at få øjnene op for den nye app. Indtil videre har 500 cyklister downloadet appen.


LÆS OGSÅ: Årvågen aarhusianer knalder østeuropæiske cykeltyve

LÆS OGSÅ: Tid til cykellygter: Sådan undgår du bøder

LÆS OGSÅ: Nødbremser skal redde cyklister fra uopmærksomme bilister

LÆS OGSÅ: Cyklisterne jubler over højresving: Det var på tide

LÆS OGSÅ: Cyklister får lov at tage højresving for rødt

LÆS OGSÅ: Her bliver københavnernes cykelsti bredere i 2016

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress