Af Ritzau - 03/11-16 10:52; Opdateret: 03/11-16 11:17

Ny Danish Crown-strategi øger svinebønders kilobetalingNy Danish Crown-strategi øger svinebønders kilobetaling

Danish Crown har vedtaget en strategi, der skal sende flere hundrede millioner videre til andelshaverne.

storybild

Danish Crown-slagterierne skulle gerne få mere at lave, når svineproducenterne får udsigt til højere kilobetaling. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Danish Crown forsøger nu at hjælpe de mange andelshavere, der har svært ved at få økonomien til at løbe rundt.

Slagteriselskabet har vedtaget en ny strategi, der skal øge selskabets indtjening betragteligt.

Pengene sendes videre til landmændene, der frem mod 2021 skulle kunne se frem til en kilopris på svinekød, der er 60 øre højere end i dag, oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse.

Det skulle samtidig gerne betyde, at produktionen øges igen, efter at den har været faldende i en årrække.

- Kan vi sikre andelshaverne en afregning for deres grise, som gør det attraktivt at være slagtesvineproducent i Danmark, er jeg sikker på, at vi får både flere grise til slagtning og dermed brug for flere hænder på slagterierne, siger Erik Bredholt, der er bestyrelsesformand for Danish Crown.

I Danish Crowns seneste regnskabsår landede den gennemsnitlige afregningspris for andelshaverne på 10,44 kroner kiloet, hvilket var et stykke over EU-indekset på 10,18 kroner.

Præcis hvordan selskabet vil øge sin indtjening og gøre sig i stand til at belønne andelshaverne mere, vil blive præsenteret på et pressemøde 9. november.

Her bliver Danish Crowns ansatte også klogere på, hvad strategien mere nøjagtigt indebærer.

I alt er 8000 landmænd andelshavere i Danish Crown. De er med til at levere de cirka 22 millioner svin, som årligt bliver slagtet.

Koncernen eksporterer årligt produkter til en værdi af 25 milliarder kroner, svarende til fire procent af Danmarks samlede eksport.

Danish Crown omsætter årligt for cirka 60 milliarder kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress