Af - 12/01-16 12:47

19-årige Stefanie har ingen forsikring - det samme gælder hver fjerde studerende19-årige Stefanie har ingen forsikring - det samme gælder hver fjerde studerende

- Det handler om pris, nu hvor jeg er på SU. Sådan begrunder Stefanie Nielsen, hvorfor hun ikke er forsikret. Men det kan let blive en dyr affære, påpeger Forbrugerrådet Tænk.

Bildstrecke im Grossformat »
1. Telefonskader. Enten fordi skærmen går i stykker, eller også går hele telefonen i stykker. Forsikring: Indboforsikring. 2. Cykeltyveri. Forsikring: Indbosforsikring. 3. Tandskade. Forsikring: Ulykkesforsikring Kilde: Dennis Landbo Nielsen, administerende direktør i Mondux. Råd 1. - Hvis man er studerende, kan man tit få en billig forsikring gennem sin fagforening. Det er derfor en god idé at kontakte sin fagforening og høre nærmere om, hvad de kan tilbyde dig, som er studerende, siger jurist, Lea Markersen. Hvis du ikke er medlem af en fagforening, er det oftest gratis, når du er studerende. Råd 2. Det behøver ikke være særlig dyrt at tegne en indboforsikring. Man kan eventuelt sætte sin selvrisiko lidt højere, hvilket betyder, at du selv skal betale et lidt større beløb, hvis der sker en skade. Men sådan vil du hos de fleste udbydere kunne slippe med en billigere forsikring, og samtidig har du sikkerheden ved stadig at være forsikret, hvis der er tale om en større skade (som for eksempel et indbrud i lejligheden), lyder rådet fra Lea Markersen. ... så er du ikke længere dækket af den indbosforsikring, som dine forældre har tegnet? - Det tror jeg, at der er mange unge, som er uvidende om, og derfor får de måske ikke tegnet sig en forsikring, siger Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier (CUR). Lea Markersen, der er jurist og sidder med forsikringsområdet i Forbrugerrådet Tænk, anbefaler siden "Forsikringsguiden.dk", hvor man nemt kan få et overblik over priserne på de forskellige forsikringer. - De grundforsikringer, man som ung bør have er en ulykkesforsikring og en indboforsikring, siger Lea Markersen, der er jurist og sidder med forsikringsområdet i Forbrugerrådet Tænk. - Hvad ejer jeg i grunden? Det spørgsmål mener Søren Østergaard, formand for Center for Ungdomsstudier, at mange unge sikkert stiller sig selv, og herefter konkluderer, at det ikke kan betale sig at tegne en indboforsikring. - For mange kan det synes lidt dumt at betale 1000 kroner om året, hvis ens smartphone og computer er de eneste store investeringer i ens hjem, siger han. Søren Østergaard, der er formand for Center for Ungdomsstudier (CUR), siger, at det er meget normalt, at fattige sparer på alle de udgifter, der først kan blive aktuelle om en uge. De tænker i stedet mere kortsigtet. Han forklarer derfor, at det sandsyndligvis er en af grundene til, at flere unge ikke tegner forsikringer, eftersom han mener, at de studerende, er nogle af dem, der tjener mindst. - Hvis man for eksempel dyrker en særlig farlig sport, hvor man sætter sig selv i en forøget fare, er det vigtigt at få tegnet en ulykkesforsikring, og husk at gøre forsikringsselskabet opmærksom på dette, da du ellers vil kunne risikere ikke at være dækket, råder Lea Markersen, der er jurist og sidder med forsikringsområdet i Forbrugerrådet Tænk. Dennis Landbo Nielsen, der er administerende direktør i Mondux, tror, at flere historier om konsekvenserne ved ikke at have tegnet en forsikring, ville få flere unge til lommerne. Han fortæller dog, at man ikke så tit hører om folk, der får forvoldt skade på andre, da det ofte er private anliggender, og så forbliver det som regel internt. Til gengæld er der flere historier om folk, der ikke har tegnet en rejseforsikring, og som derfor må flyve hjem på egen regning. Billedet er et arkivfoto.

Hvordan får du en billig forsikring, og hvilke forsikringer anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at studerende får tegnet? Klik dig gennem galleriet og få svar.

Husleje, studiebøger, madpakker og fester. Der er mange udgifter som studerende, og det er en af grundene til, at 19-årige Stefanie Nielsen fra Vejle har fravalgt ulykkes- og indboforskring.

- Det handler meget om pris, nu hvor jeg er på SU. Jeg har ikke haft brug for en forsikring af nogen salgs endnu, så jeg har ikke set det som en nødvendighed at tegne hverken ulykkes- eller indboforsikring, siger Stefanie Nielsen, der studerer HHX Markedsføring og Psykologi på Campus Vejle.

Hun er langt fra den eneste studerende, der står til at betale regningen selv, hvis hun en dag påfører en anden en skade. Mere end hver fjerde danske studerende har hverken en indbo- eller ulykkesforsikring.

Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Mondux Assurance Agentur.

Interesserer du dig for forsikring, og vil du gerne opdateres om emnet, så like MX Penge på Facebook her.

Det er en rigtig dum idé, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Lea Markersen, der er jurist og sidder med forsikringsområdet i Forbrugerrådet Tænk, fortæller, at de indimellem hører om personer, der er blevet pålagt at skulle betale meget store erstatninger i millionklassen, hvilket ville kunne ruinere unge fuldstændig.

LÆS OGSÅ: Forbrugerråd: Nogle husejere må selv betale ved stormflod

Men det er konsekvenser, som de unge ikke rigtig tænker på.

Mange unge har en fornemmelse af, at de nok skal klare det. De er mindre bekymrede end andre, og derfor fylder ulykkesperspektivet ikke så meget i deres hverdag. De spekulerer ikke over, om de nu kører galt på cykel.
Det siger Søren Østergaard, der er formand for Center for Ungdomsstudier (CUR).

LÆS OGSÅ: Ski-rejseforsikring: Pas på du ikke kommer galt afsted

Men forsikringerne er ikke kun ude af unges sind. De er også ude af øje, forklarer Dennis Landbo Nielsen, der er administrerende direktør i Mondux, en filial i Gjensidige Forsikring.

- Forsikringerne er ikke særligt tilgængelige. Folk vil gerne tegne en forsikring, når det ligger i forlængelse af en anden handling. Når du køber telefon eller computer, bliver du for eksempel ofte tilbudt en forsikring, og det er der mange folk, der gerne vil, siger han.

LÆS OGSÅ: Har du styr på denne trafik-regel? Hver tredje kender den ikke

LÆS OGSÅ: Slået dig til julefrokosten? Så er der ingen hjælp at hente

LÆS OGSÅ: Forsikringernes organisation forbyder nu gps-sporing

LÆS OGSÅ: Hver sjette kører bil med alkohol i blodet dagen derpå

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress