24/12-15 22:56

Vestas får kæmpeordre på vindmøller til USAVestas får kæmpeordre på vindmøller til USA

Vestas skal levere 60 vindmøller med en samlet kapacitet på 198 MW til projekt i USA.

storybild

(Billede: Borberg Thomas)

Den danske vindmøllegigant Vestas skal til næste år levere 60 vindmøller til et projekt i den amerikanske delstat Oklahoma.

Ordren har en samlet kapacitet på 198 megawatt (MW), oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Derudover skal Vestas også stå for en serviceaftale.

- Vestas har modtaget en fast og ubetinget ordre i Oklahoma, USA, på 60 styk V117-3.3 MW-møller, lyder det i meddelelsen.

- Kontrakten inkluderer levering og idriftsættelse af vindmøllerne samt en femårig Active Output Management 4000 serviceaftale, skriver Vestas videre.

Projektet i USA hedder Bluestem, og Vestas forventer at begynde leveringen af de mange møller i tredje kvartal 2016.

Vestas har haft et forrygende 2015, og det danske selskab havde som ventet fremgang i både omsætning og indtjening i tredje kvartal i år.

Det fik i november vindmøllegiganten til at opjustere forventningerne til omsætningen i år fra 7,5 milliarder euro til 8-8,5 milliarder euro.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Vestas vinder milliardordre på havvindmøller

LÆS OGSÅ: Vestas kaster trecifret millionbeløb i amerikansk opkøb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress