Af - 09/08-15 13:38; Opdateret: 09/08-15 14:30

Nedbrud: MobilePay virker ikkeNedbrud: MobilePay virker ikke

Danske Banks populære betalingsservice virker ikke søndag eftermiddag

storybild

Foto: Danske Bank pressemateriale

Hvis du søndag oplever problemer med at overføre penge gennem Danske Banks populære betalingsservice, MobilePay, så fortvivl ikke. Du er ikke alene.

Brugerne oplever problemer med at logge ind, og dermed er det umuligt at overføre penge, som to millioner danskere har vænnet sig til at gøre med den mobile service.

- Tjek om din telefon har forbindelse til nettet, lyder den besked brugerene får, når de forgæves taster deres kode.

Danske Banks pressechef fortæller til metroxpress, at nedbruddet gælder i hele landet.

- Der er stort set ingen, der kan bruge MobilePay lige nu, siger Kenni Leth og fortsætter:

- Vi har tekniske udfordringer, som gør, at kunderne ikke kan bruge løsningen. Derfor arbejder vil på at få løst det så hurtigt som muligt.

Pressechefen fortæller, at der indtil videre ikke er en konkret tidshorisont på, hvor længe nedbruddet forventes at stå på.

Kunder kan holde sig orienteret på Danske Banks Facebook-side.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress