Af - 06/05-15 11:11; Opdateret: 06/05-15 11:22

Retsordførere og dommere vil afskaffe dyr kappetvangRetsordførere og dommere vil afskaffe dyr kappetvang

Lov fra 2009 tvinger byretsdommerne til at bære kappe. Kapperne koster 687.500 kroner i anskaffelse og byretsdommere siger, at kapperne problematiserer flere sager. Nu vil retsordførere fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre afskaffe kappetvangen.

storybild

Byretsdommer Elisabet Michelsen i den blå dommerkappe, som byretsdommere er påtvunget. (Billede: Polfoto)

På med kappen. Sådan lød det til byretsdommerne, da en lov i 2009 bestemte, at byretsdommerne skulle bære kapper for at fremme neutraliteten og autoriteten i byretten.


LÆS OGSÅ: Slagsmål om politiets adgang til Se og Hør tager et halvt år

I dag siger flere byretsdommer, at kapperne ikke virker efter hensigten, og at kapperne hindrer flere sagers forløb.

- Det er lidt stift i retten, når vi har kapper på, og små børn skal afhøres. I mindre sager er det en fordel, at man kan finde en forligsmæssig løsning, og det gør man bedst, når det er uformelt, siger Jørgen Lougart, retspræsident for retten i Roskilde og tidligere formand for dommerforeningen.

Også Lis Hævdholm, dommer ved retten i Holbæk, forklarer, at kappen skaber en unødig barriere mellem dommeren og parterne i forældreansvars-sager.

- Man gør det unødigt kompliceret ved at have kappe på. Jeg oplever, at folk sætter hælene i og tænker, 'det holder vi os på afstand af'. Jeg synes, det burde være op til den enkelte dommer at bestemme, om det en er nødvendigt i den enkelte sag at have kappe på, siger Lis Hævdholm.

LÆS OGSÅ: Anders And mistænkes for skjult reklame

Jørgen Lougart, Lis Hævdholm og Elisabet Michelsen, byretsdommer ved retten i Glostrup og næstformand hos Den Danske Dommerforening, mener ikke, at kappen hverken giver dem mere neutralitet eller autoritet.

Til metroxpress siger Trine Bramsen, retsordfører fra Socialdemokratiet og retsordføren fra det Radikale Venstre Jeppe Mikkelsen i dag, at de gerne vil afskaffe kappetvangen.

Trine Bramsen uddyber, at hun hellere vil bruge kappernes vedligeholdelsesbudget til at få sagerne hurtigere ekspederet.

Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening er ikke begejstret for kapperne:

Kapperne kostede en hulens bunke penge, som godt kunne være brugt til noget andet.

LÆS OGSÅ: 25.000 personer kræver erstatning af Facebook

Også retsordføreren for Det Konservative Folkeparti letter på kappen. Mai Mercado siger, at der bør laves en familiedomstol, hvor dommerne ikke skal bære kappe.

Hos Venstre tager man til efterretning, at dommerne oplever, at kapperne ikke har nogen virkning. Retsordfører fra Venstre, Karsten Lauritzen, mener dog, at kapperne skal bruges, nu hvor de er købt.

- Jeg har personligt ikke har haft varme følelser for den her sag. Jeg synes generelt ikke, vi skal lovgive os fra, hvordan folk går klædt. Man kan have lange diskussioner om, hvad vi skulle have gjort i forhold til den her lov.

LÆS OGSÅ: Domstol kender Tsarnaev skyldig i Boston-bombning

LÆS OGSÅ: Domstol fastholder dødsstraf ved skydning til australiere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress