Af - 02/06-16 22:01

Derfor sender vi ikke smileyer til kollegaer og cheferDerfor sender vi ikke smileyer til kollegaer og chefer

En ny undersøgelse viser, at flertallet af danskerne ikke sender blinkesmileys eller smileys med glimt i øjet til deres chef. Heller ikke kollegerne skal gøre sig forhåbninger om at modtage et humørikon.

Bildstrecke im Grossformat »

Sådan har vi det med at sende smileys til chef og kollegere. Kilde: Ny undersøgelse fra Telia.

De kan blinke, smile og vende munden nedad. Der findes smilyes til at beskrive de fleste ting, og danskerne er vilde med at udsmykke beskeder med de kreative og hyggelige ikoner.

To ud af tre danskere svarer i en ny undersøgelse, at de bruger humørikonerne i deres beskeder. Men når vi skriver med chefen eller kollegaerne, vælger et flertal af danskerne at boycutte ikonerne. Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Telia.

Eksempelvis er det 35 procent af deltagerne i undersøgelsen, der kunne finde på at sende chefen en blinkesmiley, mens det kun er 14 procent, der kunne overveje at sende en smiley med glimt i øjet til chefen.

Lidt flere er dog åbne for at sende kollegaen en smiley. Eksempelvis kunne 15 procent finde på at sende en kyssesmily til en kollega af modsatte køn, mens 37 procent godt kunne sende en smiley med glimt i øjet til en kollega af samme køn.

Interesserer du dig for arbejdsliv og social adfærd på arbejdspladsen, så like MX Penge på Facebook og bliv opdateret med artikler om emnet.

Det bliver mere og mere naturligt, at vi bruger smileys, for med dem udvider vi vores sprog, så vi også kan forklare, det der menes mellem linjerne. Men man er stadig nødt til at opbygge en relation, før man kan sende en smiley til dem, man arbejder med.
Det siger Jacob Brøndum Pedersen, medstifter af Center for Digital Dannelse til metroxpress.

Men når det kommer til chefen, er det ikke sikkert, at en god relation er nok til, at medarbejderen "tør" sætte et humørikon ind i beskeden.

- Magtforholdet mellem medarbejder og chef gør, at begge parter ikke helt tør at sende smileys, for man er måske lidt usikker på, om det bliver modtaget på samme måde i den anden ende, siger Jacob Brøndum Pedersen, der blandt andet beskæftiger sig med digitale normer.

På Center for Digital Dannelse mener man derfor, at man på arbejdspladsen bør definere de digitale forventninger, herunder også, om man er på smileys med chefen.

- Cheferne skal melde ud, hvilken kultur, der er på arbejdspladsen i forhold til den digitale kommunikation – hvordan vi skriver sammen. Det skal italesættes, om man bruger smilyer, så medarbejderne ved, hvad der anses som i orden, siger Jacob Brøndum Pedersen.

LÆS OGSÅ: Færre end halvdelen synes det er i orden at sende emojis til chefen

LÆS OGSÅ: Julie fik sms fra Fitness World: - Du ser sød ud...

LÆS OGSÅ: Du bliver overrasket over, hvad de her emojis egentlig betyder

LÆS OGSÅ: Sov over sig - pludselig stod chefen i soveværelset

LÆS OGSÅ: Metroarbejder startede brand efter konflikt med chef

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress