Af - 18/11-16 13:26

Tog-logik: Pendlere med korte rejser skal betale mestTog-logik: Pendlere med korte rejser skal betale mest

Nordsjællandske tog-pendlere skal efter takstreform betale over 4.000 kroner mere om året end vestsjællandske pendlere, selv om vestsjællænderne kører flest kilometer. Det skal laves om, lyder kravet fra pendlertalsmand.

storybild

Togpendlere i Nordsjælland betaler i flere tilfælde mere for at køre færre kilometer end vestsjællandere. Det skal lave om, siger pendlertalsmand. (Billede: scanpix/arkiv)

’Der bliver sammenhæng mellem rejsens længde og pris. Det vil sige, at jo længere rejse jo højere pris.’

Sådan sælger DSB, Movia og Metroselskabet den omfattende reform af den kollektive transport på Sjælland, Lolland-Falster og Møn, som fra den 15. januar næste år bliver lagt sammen til et takstsystem, Takst Sjælland.

LÆS OGSÅ: Togpendlere rammes dobbelt: - Det skriger til himlen

Men det er ifølge pendlertalsmand på Kystbanen Michael Randropp en sandhed med endog meget store modifikationer, da pendlere i norsjællandske kommuner skal betale flere tusind kroner mere mere om året for at pendle samme eller kortere afstande end pendlere på en række strækninger i Vestsjælland.
- Det er forkert. Det er uretfærdigt, og det skal laves om, siger Michael Randropp.

LÆS OGSÅ: Pendlertalsmand: Der bliver lagt betalingsring om kollektiv transport

For eksempel får en pendler, der kører mellem Gilleleje og København, efter den 15. januar en prisstigning på 15,5 procent og skal fremover betale 1.600 kroner om måneden for at pendle de 61,1 kilometer til hovedstaden. Til sammenligning slipper en pendler mellem Kalundborg og Ringsted med en prisstigning på 0,7 procent og skal kun betale 1.390 kroner om måneden for at pendle 62,7 kilometer, altså 1,6 kilometer mere hver vej end pendleren fra Gilleleje.

- Prisstigningerne vil føre til, at endnu flere vil vælge bilen som transportform og dermed belaste de i forvejen overfyldte nordsjællandske indfaldsveje. Samtidig kan det ikke undgå at påvirke mobiliteten og dermed væksten i de nordligste kommuner – begge dele stik imod alle politiske intentioner.
Borgmestrene Steen Hasselriis (Halsnæs), Kim Valentin (Gribskov) og Benedikte Kiær (Helsingør) i henvendelse til trafikselskaberne.

LÆS OGSÅ: Stor ændring for pendlere til januar: Her bliver det dyrt

Pendler man de 45,4 kilometer mellem Helsingør og København er prisen efter 15. januar 1.490 kroner om måneden, mens det kun koster 1.150 kroner at pendle de 49,6 kilometer mellem Korsør og Ringsted. På et år betaler Helsingør-pendlere altså 4.080 kroner mere end Korsør-pemndleen for at køre 8,4 kilometer færre hver dag.

LÆS OGSÅ: Studerende mister tusindvis af kroner i transportrabat

Borgmestrene i de nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs kalder prisstigninger ’uholdbare’ og har retter henvendelsen til DSB, Movia og Metroselskabet for at få sat priserne ned.

Eskil Thuesen, centerchef i Movia, medgiver, at trafikselskaberne godt kunne have udtrykt sig klarere, men understreger at 'rejsens længde' i trafikselskabernes logik ikke opgøres i kilometer, men i zoner. Han tilføjer, at pendlerne i hovedstadsområdet får flere afgange, stationer og et mere fintmasket trafiknet for pengene end vestsjællænderne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress