Af - 18/11-16 15:22; Opdateret: 18/11-16 16:38

Finanslov: Forbrugernes kemi-vagthund overleverFinanslov: Forbrugernes kemi-vagthund overlever

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ville aflive forbrugernes kemi-vagthund Tænk Kemi. DF og De Konservative sikre ny bevilling på finansloven til Tænk Kemi på ni millioner kroner.

storybild

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ville aflive Tænk Kemi og Kemiluppen, men nu overlever forbrugernes kemivagthund med ny bevilling på ni milioner kroner. Det er DF og De Konservative, der har bragt kravet om en fortsættelse af Tænk Kemi med ind i finanslovsforhandlingerne. (Billede: Scanpix/arkiv)

Forbrugernes kemivagthund Tænk Kemi under Forbrugerådet Tænk overlever. Tænk Kemi har fået ni millioner på finansloven til de næste tre år at forsætte sit arbejde med at teste konkrete produkter for uønskede stoffer og videre udvikle appen Kemi-luppen, som tusindvis af forbrugere brugere til at scanne kosmetiske produker som shampoo og bodylotion for blandt andet allergifremkaldende og miljøskadelige stoffer.

Det fremgår af finanslovsatalen for 2017, som regeringen og partierne i blå blok netop har indgået.

"Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 3,0 mio. kr. årligt i 2017-2019 i driftstilskud til Tænk Kemi og til fortsat drift og forbedring af applikationen "Kemiluppen" med en ændret stoplyssymbolik. Kemiluppen skal oplyse om hormonforstyrrende og øvrige uønskede stoffer, således at forbrugerne kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Kommunikationen i applikationen skal således ikke vejlede for eller imod, men oplyse forbrugerne om indholdet i produktet", hedder det i aftaleteksten.

Miljø- og fødevarminister Esben Lunde Larsen havde ellers planlagt at aflive Tænk Kemi, som også har været udsat for hård kritik fra blandt andet Dansk Erhverv for at skræmme forbrugerne.

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, glæder sig over, at arbejdet med uvildig og produktnær forbrugeroplysning kan fortsætte.

- Det er meget positivt, at vi er kommet ind på finansloven igen efter, at vi har været helt ude. Vi er glade for, at politikerne - blandt andet Dansk Folkeparti og Konservative – har lyttet til forbrugerne, til store spillere i detailhandlen og til forskere.

Selv om Forbrugerrådet Tænk Kemi overlever, er det ikke kun en glædens dag, siger Anja Philip. Bevillingen er nemlig noget mindre end den tidligere, der lå på 5,3 millioner kroner om året.

- Vi har nu penge til at videreføre Kemiluppen, så forbrugerne fortsat kan træffe et oplyst og nemt valg, når det gælder kosmetik- og plejeprodukter. Men vi kommer til at se på, hvordan vi kan få den beskårede bevilling til at strække længst muligt til alt det andet arbejde, vi laver med oplysning på det her område.

Den nye bevillingen kommer, efter metroxpress har skrevet en række artikler om Forbrugerrådet Tænk Kemi.

LÆS OGSÅ: Miljøminister talte usandt om forbruger-kemi

LÆS OGSÅ: Erhvervsgiganter: Bevar forbrugernes kemi-vagthund

LÆS OGSÅ: Topforskere: Danskerne frarøves viden om farlig forbrugerkemi

LÆS OGSÅ: Miljøminister kalder faldende kemi-indsats ’opnormering’

LÆS OGSÅ: Miljøminister skal svare på flere kritiske kemi-spørgsmål

LÆS OGSÅ: Politisk flertal vil bevare forbrugernes kemi-vagthund

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress