Af Ritzau - 27/10-16 13:46; Opdateret: 27/10-16 14:04

Tivolis omsætning falder på grund af nybyggeriTivolis omsætning falder på grund af nybyggeri

Trods faldende omsætning lykkedes det alligevel for Tivoli at øge resultatet før skat i tredje kvartal.

storybild

Planen er, at der på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade skal stå 30 nye spisesteder klar til Tivolis publikum. Samtidig udvider naboen Nimb Hotel også med en række luksussuiter. (Billede: Scanpix/Bax Lindhardt)

De bygger på livet løs i Tivoli, hvor forlystelsesparken mod slutningen af næste år forventer at kunne åbne Tivoli Hjørnet for sine gæster.

Men byggeriet koster omsætning, fremgår det af regnskabet for tredje kvartal.

I perioden fra juli til september omsatte selskabet for 440 millioner kroner, hvilket er 47 millioner kroner mindre end i samme periode året før.

Antallet af gæster fra nytår og frem til udgangen af september er samtidig faldet med tre procent.

Til gengæld er resultatet før skat i tredje kvartal øget fra 69 millioner til 83 millioner kroner.

- På trods af den ventede omsætningstilbagegang viser årets første ni måneder en forbedring af resultat før skat på 9,6 millioner kroner.

- Dette sker som følge af optimering og omkostningstilpasning, siger økonomidirektør Andreas Morthorst i en pressemeddelelse.

Forventningerne til regnskabet for hele 2016 er uændrede. Tivoli regner fortsat med en omsætning på omkring 900 millioner kroner og et resultat før skat på mellem 60 og 70 millioner kroner.

Men prognosen er påhæftet en vis usikkerhed, fremgår det af regnskabet.

- Vejret og andre udefrakommende begivenheder kan have en stor indflydelse på Tivolis forretning og dermed udvikling i årets resultat, står der.

Tivoli-aktien er faldet en smule i løbet af torsdagen, men det sker på baggrund af et meget lille antal handler.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress