Af - 30/07-16 18:10; Opdateret: 30/07-16 19:00

Sarah missede drømme-studiet: \Sarah missede drømme-studiet: "Det gør ikke noget"

Hun og 23.000 andre håbefulde studieansøgere har i dag fået afslag på deres førsteprioritet. Men Sarah er stadig glad for at blive optaget på sit andetvalg.

Bildstrecke im Grossformat »
- Jeg tænker ikke så meget over, at jeg ikke er kommet ind på "International business". Lige nu er jeg bare lykkelig over, at jeg er kommet ind på den anden linje, lyder det fra 20-årige Sarah Korshøj Ritz til metroxpress. Hun bor i byen Strib, der ligger ved Middelfart. - Jeg har da fået nogle kommentarer, som "Du skal ikke bekymre dig, du kommer nok ind." Mit snit giver adgang til meget, men ikke adgang til alt, sagde Sarah Korshøj Ritz til metroxpress i går. I alt har 66.439 danskere fået plads på en de uddannelser, de har søgt optagelse på. Det er 1.138 flere end i 2015 og ny rekord. Den uddannelse, der kræver det højeste snit er "International Business" på Copenhagen Business School (CBS), hvor du i år skal have et snit på 12,2 for at blive optaget. Uddannelsen kan kalde sig topscore for fjerde år i træk. Klik på linket for at læse top 25 over de uddannelser, der i år kræver de højeste snit. Ansøgerne til datalogi-uddannelsen "AP Graduate in Computer Science" har måske fået sig lidt af en negativ overraskelse: Sidste år krævede det et beskedent karaktersnit på 5,5 for at blive optaget, mens ansøgerne i år skal have et snit på 11,8 for at komme ind. Uddannelsen har dermed landets fjerde højeste snit, og det er samtidig den uddannelse, der er årets højdespringer. Klik på linket og læs mere For det første er der en bonus i vente, hvis man har haft flere fag på højniveau, end det krævede at få selve eksamen. Ét ekstra fag på A-niveau giver mulighed for at gange gennemsnittet med 1,03. Med to ekstra højniveaufag kan snittet ganges med 1,06. Den anden mulighed er at starte tidligt på en videregående uddannelse. Går man i gang med at læse videre inden for to år efter at have fået studenterhuen på, kan man gange sit gennemsnit med 1,08. - Jeg er helt vildt spændt. Jeg har faktisk været spændt, lige siden jeg 5. juli søgte. Det er hele mit liv, der bliver afgjort, fortalte Sarah Korshøj Ritz til metroxpress i går. Læs hele artiklen ved at trykke på linket.

I dag har tusindvis af unge fået svar på, om de er optaget på deres drømmestudie.

Det har været svært at vente for 20-årige Sarah Korshøj Ritzs, der i dag har fået svar på, hvilken uddannelse hun er blevet optaget på.

Klokken 13.30 kom postbuddet så endelig med den konvolut, der afgjorde hendes fremtid de næste tre-fem år. I brevet fremgik det, at Sarah Korshøj Ritz er blevet optaget på "Business, Language and Culture", der udbydes af Copenhagen Business School.

Uddannelsen var hendes andenprioritet, da den eftertragtede linje "International business" på samme uddannelsesinstitution var hendes førstevalg.

Jeg kunne næsten regne ud, at jeg ikke var kommet ind på "International business". Det var mere en chance, jeg tog, fordi det kunne være fedt at gå på topuddannelsen, men det gør mig ikke noget. Jeg er lykkelig for at være kommet ind på den anden linje.
Det siger Sarah Korshøj Ritz til metroxpress.

Vil du gerne opdateres med artikler om uddannelse, så like MX Penge på Facebook.

Hun er langt fra den eneste, der ikke får deres førsteprioritet opfyldt: I dag har 23.000 håbefulde studieansøgere, ligesom Sarah Korshøj Ritz fået afslag på deres førsteprioritet.

Især har de fleste kandidater til "International business" fået afslag. 1.311 søgte linjen, og kun 175 er blevet optaget. Det krævede et snit på 12,2 for at komme ind, hvilket gør "International business" til den mest søgte uddannelse for fjerde år i træk.

Det kunne selv Sarah Korshøj Ritzs ellers flotte snit på 11,8 - ganget op - ikke række til.

Også Sarah Korshøj Ritzs andetvalg er steget fra et karakterkravet, der sidste år lå på 8,6 til 9,1 i år.

- Jeg har været spændt på, om jeg kom ind på uddannelsen. Den passer perfekt til mig, og jeg er bare rigtig glad for at være kommet ind, siger Sarah Korshøj Ritz, der bor i byen Strib, der ligger ved Middelfart.

LÆS OGSÅ: Studiefortvivlede unge søger vejledning om næste skridt

I aften skal hun fejre nyheden med sin familie og en god middag. Allerede i morgen begynder alt det praktiske arbejde, for Sarah Korshøj Ritzs nye uddannelse betyder, at hun skal flytte til København.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte. Jeg har meget af min familie derover, eksempelvis min bror. Jeg ser frem til nye udfordringer og til at få nye venner, siger hun afsluttende til metroxpress.

Sarah Korshøj Ritz

LÆS OGSÅ: Studerende frygter skadende karaktermur om uddannelser

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Sådan banker man sit karaktergennemsnit op

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress