Af - 06/03-16 09:02; Opdateret: 06/03-16 12:18

Salg af buræg stopper i disse 1200 butikkerSalg af buræg stopper i disse 1200 butikker

Det er slut med buræg i alle Coops butikker.

Bildstrecke im Grossformat »

Danskerne vælger i større og større grad buræg fra, og det får nu Coop til at udfase buræg fra alle koncernens kæder.

Irma gik forrest og stoppede med at sælge buræg for mere end 20 år siden. Kvickly fulgte i august 2013 efter og udmeldte buræg af sortimentet.

Nu går resten af Coops kæder; SuperBrugsen, Dagli'- og LokalBrugsen og fakta med og udfaser hen over en 5-årig periode buræg fra butikkerne. Dermed vil kunderne fra udgangen af 2020 ikke længere kunne købe buræg i Coops 1200 butikker, skriver Coop i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal vil give unge høns bedre vilkår

Forud for beslutningen ligger en klar ændring i kundernes indkøb af buræg. I 2011 var andelen af solgte buræg i detailhandlen i Danmark på mere end 60 procent ifølge Fødevarestyrelsen. Og ifølge Coops egne tal var andelen i 2015 nede på 37 procent. Udviklingen i de to første måneder af 2016 viser, at Coops salg af buræg er faldet med 20 procent i forhold til sidste år.

Coop har også spurgt sine kunder om deres holdning til buræg, og mere end halvdelen har svaret, at dyrevelfærd er en vigtig parameter, når de køber æg.

- Når vi beslutter at fjerne buræg fra hylderne i SuperBrugsen, Dagli'- og LokalBrugsen og fakta, så er det helt i tråd med vores kunders indkøbsvaner og tilbagemeldinger. Vi oplever, at der er tale om en generel tendens i markedet: Danskerne vil have mere dyrevelfærd. Det er helt i tråd med vores Madmanifest, og for at kunne levere har vi i samarbejde med leverandørerne udarbejdet en plan for hvordan og hvornår, siger Jens Visholm, koncerndirektør i Coop i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Mød hønsene, der har det værre end burhøns

Beslutningen om at udfase buræg over en 5-årig periode sker i tæt samarbejde med Coops leverandør af blandt andet buræg, DANÆG:

- Vi tager Coops beslutning til efterretning og ser frem til at levere de æg, som Coop og Coops kunder ønsker, selvom det giver udfordringer, som skal løses i vores led. En omstilling i markedet kræver også en omstilling i produktionen. Vi er glade for samarbejdet med Coop og vil nu arbejde stenhårdt på at imødekomme deres ønsker, siger Jann Dollerup Vig Jensen, koncernchef i DANÆG i pressemeddelelsen.

Interesserer du dig for forbrug, og vil du gerne opdateres om emnet? Så like MX Penge på Facebook.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress