Af Ritzau - 23/11-16 02:47; Opdateret: 23/11-16 08:16

Ikea Danmark sælger 9,3 millioner kødboller og jublerIkea Danmark sælger 9,3 millioner kødboller og jubler

Ikea havde i Danmark færre besøgende sidste år. Til gengæld købte de mere og åd kødboller i vildskab.

storybild

Administrerende direktør for Ikea Danmark, Dennis Balslev, er en glad mand, efter at møbelkæden tirsdag præsenterede det bedste regnskab i sin 48 årige danske historie. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Ikea i Danmark havde et forrygende regnskabsår i 2016. Færre kunder brugte flere penge og det i en grad, hvor de ansatte kan se frem til en solid bonus.

Det skriver selskabet i et pressemeddelelse om regnskabsåret, der slutter med august.

- Regnskabet viser, hvad vi kan opnå, når vi alle trækker i samme retning og arbejder med fælles prioriteringer og tydelige mål.

- Vi har leveret et resultat, der er bedre end forventet, og jeg skylder derfor en stor tak til alle medarbejdere, der har ydet en fantastisk indsats i året, der er gået, siger Dennis Balslev, administrerende direktør Ikea Danmark.

Samlet blev der handlet for 3,95 milliarder kroner i Ikeas danske butikker, en stigning på 6,4 procent. De penge blev lagt af 10,5 millioner besøgende, hvilket er et lille fald fra 10,8 millioner året før.

For hele Ikea lød omsætningen i året på 254 milliarder kroner, en vækst på 7,1 procent ifølge en foreløbig regnskabsmeddelelse udsendt i september. De var tjent på 783 millioner besøg.

De danske resultater er dog gode nok til, at medarbejderne i Ikea kan se frem til en bonus på næsten halvanden månedsløn.

- Jeg er stolt af og rigtig glad for at kunne dele fremgangen med mine kolleger, der nu kan se frem til en bonus.

- Det er glædeligt, at den enkelte medarbejder kan mærke det i sin egen økonomi, når det går godt, skriver den administrerende direktør.

Fremgangen er ifølge meddelelsen godt hjulpet af salg af køkkener og køkkenudstyr.

Samtidigt har kunderne ikke været bange for at bruge Ikeas køkken, da Ikea Danmark ifølge pressemeddelelsen har solgt 785.662 portioner kødboller i perioden svarende til 9.258.900 styk.

Derudover er der kørt 1,4 millioner kanelsnegle over disken i varehusets restauranter, mens der er solgt overraskende en million af kødbollens kedelige tvilling, grøntsagsbollen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress