Af - 13/11-16 14:06; Opdateret: 13/11-16 14:28

HTH-køkkener vælter ned fra væggeneHTH-køkkener vælter ned fra væggene

I knap et år har køkkenmastodonten HTH vidst, at flere tusinde overskabe er i fare for at styrte ned i folks hjem.

storybild

Køkkenoverskabe fra HTH risikerer at styrte ned fra væggene. Nu sender HTH breve ud til tusindsvis af kunder. (Køkkenet på billedet er ikke relateret til sikkerhedsproblemet). (Billede: PR-foto, HTH)

Bumm! Tunge køkkenoverskabe fra HTH Køkkener er styrtet ned hos flere kunder. Men selv om flere forhandlere allerede i januar i år gjorde HTH Køkkener opmærksom på problemet, har HTH først valgt at advare kunderne nu. Det skriver Business.dk.

LÆS OGSÅ: Svenskerne har brug for hjælp: Danskerne kan selv

Ifølge HTH er det såkaldt K21-beslag, der volder problemer, når skabet er over 70 centimeter bredt. Den kombination findes i 22.000 køkkener, vurderer HTH, der sælger hovedparten af sine køkkener til danske kunder.

Beslagene, der har været brugt siden 2002, er nu blevet trukket ud af produktionen i hele den børsnoterede Nobia koncern, som HTH er en del af.

LÆS OGSÅ: Minister kan ikke garantere boligskat-aftale inden nytår

HTH vil nu udsende et brev til de 22.000 kunder, der inden for de seneste 14 år har købt køkkener med netop den type beslag, der kan risikere at styrte ned.

HTH begrunder den langstrakte proces og den manglende sikkerhedsinformation til kunderne med, at HTH ville sikre sig, at Sikkerhedsstyrelsen ville stå bag HTH’s løsning på problemet. Men kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon, understreger ove rfor Business.dk, at ’virksomheder skal selvfølgelig ikke vente på, at vi godkender den måde, de vil oplyse om problemet på.

LÆS OGSÅ: V: Klage over boligvurdering skal koste op til 2000 kroner

På hjemmesiden www.k21montering.dk kan du se , om dit HTH-køkken er udstyret med de risikable k21-beslag, og hvordan du skal forholde dig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress