Af - 16/05-16 14:01

Dette trick hjælper dig til at huske bedreDette trick hjælper dig til at huske bedre

Studerende, der skriver noter i hånden, har en markant bedre indlæring end studerende, der taste løs på tabletten eller den bærbare computer, viser forskning.

Bildstrecke im Grossformat »

Blyant og papir er sendt på pension og erstattet med bærbare computere og tablets, når studerende møder op til forelæsninger og undervisning. Det er nemlig langt hurtigere at taste og lettere at dele digitale noter end håndskrevne kruseduller.

Men amerikansk forskning viser, at de gammeldags, håndskrevne noter giver studererende en markant bedre indlæring, end hvis de taster notaterne. Det skriver Npr.org med henvisning til et studie, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidskrift Psycological Science af Pam A. Mueller fra Princeton University og Daniel M. Oppenheimer fra University of California, Los Angeles.

LÆS OGSÅ: Så fleksibelt kan du spæde SU'en op med småjob

- Når folk taster deres noter, har de en tendens til at forsøge at tage ordrette notater og skrive så meget ned fra lektion, som de kan, siger Pam A. Mueller til Npr.org og tilføjer:

- De studerende, der tog håndskrevne noter i vores undersøgelser, var tvunget til at være mere selektive, fordi man ikke kan skrive lige så hurtigt i hånden, som man kan taste. Og den ekstra bearbejdning af materialet gavnede dem (indlæringen, red.).

Mens studerende, der skrev noter i hånden, bearbejdede materialet intellektuelt, før de skrev de vigtigste pointer ned, tastede studerende med computere løs for at få så meget med som muligt.

LÆS OGSÅ: Her er de vildeste måder at snyde på til eksamen

Da forskerne efterfølgende testede de to forskellige grupper studerendes udbytte af undervisningen var forskellen slående. Når de blev testet i simple faktabaserede spørgsmål som datoer, præsterede de to grupper studerende lige godt, men når de blev testet i mere komplekse spørgsmål som for eksempel: Hvilke forskelle er der i Japan og Sveriges tilgang til at håndtere ulighed i deres samfund? præsterede studerende, der havde tastet løs på deres bærbare computere, markant ringere end studerende med håndskrevne noter.

Selv når de studerende fik lov til at bruge deres noter til at svare, præsterede studerende med tastede noter markant ringere, og jo flere ord, den enkelte studerende havde nået at taste, desto ringere præstation.

LÆS OGSÅ: Derfor har Ida to gange fået karakteren -3 med vilje

Mueller tvivler på, at løsningen er at vende tilbage til blyant og papir. Moderne løsninger som Livescribe, hvor man skriver i hånden med en digital kuglepen på sin tablet, er nok lettere at sælge til den digitalt indfødte generation, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress