Af - 26/03-15 08:51

Christopher skriver speciale - og bruger 10 timer om dagen på firmaChristopher skriver speciale - og bruger 10 timer om dagen på firma

Sammen med fire andre står Christopher Pilgrim bag en hjemmeside, hvor turister og lokale kan mødes over en middag.

storybild

(Billede: Privatfoto/Facebook)

Christopher Pilgrim skal aflevere sit kandidat-speciale i industrielt design om 13 uger, og det burde derfor fylde meget af den 28-årige mands liv.

Men der er noget, der fylder væsentligt mere. Han bruger nemlig masser af tid sin hjemmeside 'Cook With A Local'.

- Når jeg ikke sidder og skriver på min kandidat, er det alle mine vågne timer, jeg bruger på det. Der ligger en almindelig arbejdsuge på 37 timer i kandidaten, mens jeg bruger over 70 timer på 'Cook With A Local', siger Christopher Pilgrim.

LÆS OGSÅ: 17-årige Julie sælger sine smykker world wide

På hjemmesiden kan man oprette madkurser og tilbyde turister og alle andre brugere at komme forbi og få en madoplevelse, hvor lokale råvarer er i fokus. Omvendt kan man også tilmelde sig madkurser.

- Det er en unik oplevelse, fordi du kommer ud og spiser med lokale, som du aldrig vil have mødt i virkeligheden. Omvendt kan man som vært skabe sig et netværk, hvis man for eksempel er flyttet til et helt nyt sted, siger Christopher Pilgrim.

Er du interesseret i iværksætteri, og vil du opdateres med historier om emnet, så like MX PENGE her

Ideen startede i et baglokale på Nørrebro i København. En grønthandler hev Christopher og en makker ind i sit private køkken og gav dem en lektion i madlavning.

LÆS OGSÅ: 28-årige Zander er drinkskonge og workaholic

Det var så i forbindelse med et skoleprojekt, som Kunstakadamiets Designskole i samarbejde med København Universitet stod bag, at Christopher sammen med makkeren Inger Gislesen startede 'Cook With A Local'.

- Efter skoleprojektet var slut, og vi havde fået vores karakterer, kunne vi se, at vi havde ramt en niche. Og så arbejdede vi bare videre derfra, siger Christopher Pilgrim, der selv fik et 10-tal ud af indsatsen.

Siden er der kommet tre mere med på holdet, og de arbejder lige nu på højtryk for at videreudvikle projektet og skaffe flere brugere, efter en beta-version af hjemmesiden blev lanceret i december 2014.

The first event <3

Posted by Cook With a Local on Thursday, December 11, 2014

LÆS OGSÅ: 18-årige Nicolai: “Fuck janteloven - jeg er den bedste!”

For nyligt har de indgået et samarbejde med 'Lakrids by Johan Bülow', hvor de får mulighed for at smide deres logo på hans produkter.

- Johan Bülow kan se en fordel i at hjælpe os, fordi vi stadig er ret små. Når vi så bliver større, kan vi hjælpe ham med at sælge lakrids. Det er interessant for os at arbejde sammen med en som ham, fordi han er så stor, at det giver en anerkendelse til en lille virksomhed som vores, siger Christopher Pilgrim.

LÆS OGSÅ: Penge KAN gøre dig lykkelig – hvis du bruger dem sådan her

Han fortæller, at de om et år helst skal være etableret i hele Norden, mens de om tre til fem år gerne vil være globale.

Du kan besøge 'Cook With A Local' her, hvis du gerne vil se, hvilke madkurser der ligger og venter på gæster. Og herunder er en video, der forklarer konceptet.

LÆS OGSÅ: TV: Snart kan du sende penge via Facebooks Messenger

LÆS OGSÅ: Unge er vilde med at være forsøgsdyr

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress