Af - 27/05-16 15:12; Opdateret: 01/06-16 10:08

Tusindvis af danskere er hoppet på denne falske konkurrence på FacebookTusindvis af danskere er hoppet på denne falske konkurrence på Facebook

"Du kan nu få muligheden for at tømme vores lækre butik i Odense". Sådan lokkes folk til at deltage i en falsk konkurrence på Facebook-siden "Elgiganten Odense".

Bildstrecke im Grossformat »

Her er eksempler på konkurrencer på Facebook, der viste sig at være falske.

Fladskærme, computere og højtalere. Man kan erhverve sig mange forskellige elektronikprodukter i Elgiganten, og dem er danskerne ellevilde for at få fingrene i - gratis.

I hvert fald er der mange, der har tilmeldt sig en Facebook-konkurrence om at tømme en Elgiganten i Odense på 10 minutter, der er slået op på Facebook-siden "Elgiganten Odense".

Men konkurrencen er falsk, og Facebook-siden tilhører ikke Elgiganten. Det bekræfter den ægte Elgiganten over for metroxpress:

- Vi er godt opmærksomme på Facebook-siden "Elgiganten Odense", og vi har anmeldt den til Facebook, så vi håber, den bliver lukket hurtigst muligt, lyder det fra Frederik Danvig, pressechef for Elgiganten til metroxpress.

Vil du gerne med artikler om falske konkurrencer, så like MX Penge på Facebook.

Konkurrencen blev postet 25. maj klokken 17, og har fået 7.000 kommentarer samt over 5.000 likes og delinger. For få minutter siden blev endnu en falsk konkurrence lagt op på Facebook-siden.

Det er utrolig, at falske konkurrencer kan blive ved med at opstå. Jeg mener, konkurrencerne florerer jo kun, hvis folk hopper på dem.
Det siger Janus R. Nielsen, der er it-sikkerhedsekspert hos it-firmaet Anytech365 til metroxress.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper Mark folk til ikke at deltage i falske Facebook-konkurrencer

Han er overrasket over, at der er så mange, der ikke gennemskuer, at netop denne konkurrence er falsk:

- Hvis siden virkelig tilhørte Elgiganten, ville den have 100.000-vis af likes og følgere. Man skal bruge sin sunde fornuft. På denne side er der så få likes, og der er kun slået to opslag op, siger Janus R. Nielsen.

Han forklarer, at årsagen til at svindlerne har valgt at kalde siden "Elgiganten Odense" er for at gøre siden mere lokal og dermed troværdig.

Det er kun en måned siden, at en anden Facebook-side udgav sig for at være drevet af Elgiganten, og på den side blev en anden falsk konkurrence delt, som mere end 35.000 danskere endte med at hoppe på.

LÆS OGSÅ: Ny hjemmeside kan spotte om Facebook-konkurrencer er falske

LÆS OGSÅ: 35.000 danskere er faldet for denne falske konkurrence

LÆS OGSÅ: TV: Snød tusindvis af danske Bieber-fans: Derfor gjorde jeg det

LÆS OGSÅ: Bagmænd bag Facebook-konkurrencer sælger dig videre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress