Af - 24/05-16 07:58

Restaurationsjob skræmmer ungeRestaurationsjob skræmmer unge

Flere kokke- og tjenerelever henvender sig til deres fagforening, fordi de føler sig dårligt behandlet på deres læreplads.

storybild

- De unge står nederst i hakkeordenen. Og kolleger og cheferne er ikke nok opmærksomme på de unge. Instruktion og oplæring halter mange steder, siger Susanne Ulk, der er arbejdsmiljøkonsulent og underviser i arbejdsmiljø på erhvervsuddannelserne. (Billede: Axel Schütt)

Nogle unge får et chok, når de møder arbejdslivet i form af den første læreplads. Og arbejdsmiljøet for især kokke- og tjenerelever kan være hårdt, viser en ny undersøgelse, som 3F og Horesta står bag.

Det skriver Fagbladet 3F.

Ud af 60 faglige elevsager, som 3F og Arbejdsgiverforeningen Horesta har undersøgt, viser størstedelen, at elever henvender sig til deres fagforening, fordi de føler sig dårligt behandlet på deres læreplads.

LÆS OGSÅ: Læger og restauranter tager pjækkegebyrer

Lektor i arbejdspsykologi Einar Baldursson, mener at restaurationsbranchen hænger fast i en gammeldags kultur med en hård tone, straf og konkurrence, som harmonerer rigtig skidt med de unges personlige ambitioner og identifikation med arbejdet.

- De unge kan ikke trives med fortidens hårdhændede metoder, og kulturen bliver en særlig belastning for de unge. Restaurationsbranchen er en tyrannosaurus rex, hvor man gør det til en dyd, at arbejdsmiljøet er hårdt, siger han.

Susanne Ulk, der er arbejdsmiljøkonsulent og underviser i arbejdsmiljø på erhvervsuddannelserne, er ikke overrasket over, at de unge føler sig presset og dårligt behandlet i restaurationsbranchen.

De unge vil gerne gøre det godt og vise, at de duer til noget. De vil gerne tækkes deres kolleger og passe ind. Og derfor er der mange, som overskrider deres egne grænser.
Det siger Susanne Ulk og tilføjer, at unge tit ender med møgopgaverne:

- De unge står nederst i hakkeordenen. Og kolleger og cheferne er ikke nok opmærksomme på de unge. Instruktion og oplæring halter mange steder, siger Susanne Ulk.

LÆS OGSÅ: Kendt hotdogsted lukker: Det har ikke været en fantastisk forretning

Hos Scandic i Horsens har kok og tillidsmand Sune Bækkelund Nielsen det som et klart mål for eleverne, at de skal prøve alle fagets facetter:

- Mit mål er, at mine elever ikke skal udsættes for det, jeg selv blev udsat for. Det er vigtigt, at de også lærer de sjove ting. De skal ikke altid stå med rengøring og oprydning og alle de kedelige opgaver.

Sagerne i undersøgelsen er enten blevet behandlet i de såkaldte faglige udvalg, hvor uenigheder mellem elev og praktikplads afgøres med forlig, eller i Tvistighedsnævnet, som træffer afgørelse i sagerne med en kendelse.

LÆS OGSÅ: Pizza-kæde bringer ud på seks kilometer højt bjerg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress