Af - 08/01-16 09:33; Opdateret: 08/01-16 10:02

Smykkefirma forklæder prisstigninger som gode 'tilbud'Smykkefirma forklæder prisstigninger som gode 'tilbud'

Spar 70 procent. Det lyder som et godt tilbud. Realiteten er bare, at din nye halskæde reelt er blevet 28 procent dyrere!

storybild

Ædelmetalkontrollen har tidligere for metroxpress undersøgt smykker fra Vaiva.dk. Undersøgelsen afslørede, at smykker solgt som guld og sølv var lavet af blandt andet plastik, kobber og de sundhedsskadelige tungmetaller cadmium og nikkel. (Billede: MX)

Lige nu er der – tilsyneladende - store besparelser at hente på Danmarks største webshop, Vaiva.dk, for såkaldte modesmykker – også kaldet bijouteri. De fleste smykker er sat på tilbud med annoncerede besparelser på 70 procent eller mere.

Men i virkeligheden er der ikke tale om besparelser, men om forklædte prisstigninger på en række af smykkerne. For eksempel kører Vaiva.dk lige nu et tilbud på en 'family halskæde – sister. Spar 70 procent' til 69 kroner og med en annonceret, overstreget førpris på 199 kroner.

LÆS OGSÅ: Smykkekonge taget i sundhedsfarligt smykkefup

Men den selvsamme halskæde var også på tilbud på Vaiva.dk's 'julemarked'. Den 17. november sidste år lød jule-tilbuddet på 54 kroner markedsført med en overstreget førpris på 179 kroner. I virkeligheden er rabatten på 70 procent altså en prisstigning på 15 kroner svarende til et prishop på knap 28 procent.

Er du interesseret i forbrug, privatøkonomi og iværksætteri og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Ifølge Forburgerombudsmanden er der tale om vildledende markedsføring, hvis den oplyste førpris ikke har været gældende i en sammenhængende periode på mindst seks uger op til markedsføringen af tilbudsprisen. Tilbuddet må højst løbe i to uger, før tilbudsprisen betragtes som ny normalpris.

Metroxpress afslørede i november sidste år, at Vaiva.dk, som drives af eneejer af Dansk Smykkeimport ApS Carsten Madsen, solgte smykker som 'guld' og 'sølv', selv om de var lavet af plastik, kobber og sundhedsskadelige stoffer som cadmium og nikkel. Vaiva.dk fjernede efter metroxpress afsløring de smykker, som indeholdt cadmium og nikkel, samt ædelmetal-anprisningerne.

LÆS OGSÅ: Miljøstyrelsen undersøger smykkefirma

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion er ifølge en aktindsigt, som metroxpress har fået, gået ind i sagen og har udtaget flere smykker fra Vaiva.dk til kontrol for sundhedsskadelige stoffer.

Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Carsten Madsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress